Marianne Levinsen finder Landskabets poesi

Opdateret 06.12.17 |
Af:
Mia Winther-Queen

Foto: Marianne Levinsen Landskab ApS

Marianne Levinsen Landskab ApS arbejder poetisk og visionært med landskabsarkitektur i alle skalaer – fra store byplanopgaver og klimatilpasningsprojekter til offentlige rum og private haver. 

Marianne Levinsen Landskab ApS arbejder med mange forskellige opgaver. Det Nye Statsfængsel på Falster, Vadehavscenteret ved Ribe og klimatilpasningprojektet i Lindevangsparken på Frederiksberg er eksempler fra tegnestuens igangværende eller nyligt afsluttede projekter.

“Uanset hvad vi arbejder med, så er både stedet, og det vi som landskabsarkitekter skal finde frem til forskelligt fra projekt til projekt. Men udgangspunktet er altid det stedspecifikke. Derfor er der også stor forskel på, om vi skaber et landskab til et fængsel en vejstrækning eller et byrum,” siger Marianne Levinsen. 

Poesi i et landskab er et kerneområde for Marianne Levinsen og tegnestuens projekter. Både det der kan måles, ses og mærkes er vigtige pejlemærker for god arkitektur. 

“Vores opgave er finde frem til den særlige poesi, som ethvert sted rummer. Det kan handle om alt det, man ikke kan se, atmosfæren, stemningen, stedets historie. Og det kan være forholdet mellem det sted man arbejder med, og mødet med det, der ligger omkring. Vi skal som oftest løse en lang række praktiske problemstillinger og samtidig gentænke stedets æstetiske funktion og potentiale. Både det der kan måles, og det der kan ses og mærkes er vigtigt,” siger Marianne Levinsen.

Rum må aldrig blive entydige

Lindevangsparken er et godt eksempel på, hvordan Marianne Levinsen arbejder med et klimasikringsprojekt, der samtidig med at sikre området på Frederiksberg imod oversvømmelser tilføjer en markant poetisk dimension til byrummet.

“Offentlige rum må aldrig blive entydige. Rummene skal kunne bruges af mennesker, og det skal kunne tåle at stå alene om natten. Det skal fungere som et udtryksfuldt arkitektonisk rum i sig selv.

Her bliver balancen mellem det styrede og ikke styrede væsentligt. Hvis et sted er rigtig godt, så søger vi derhen uanset om vi kender stedets program eller ej. Det der gør et sted indbydende er, at stedet har sin egen ånd, - sin egen identitet.” siger Marianne Levinsen.

Lindevangsparken bliver brugt på mange forskellige måder. Det bliver brugt til undervisning på Lindevangsskolen, til leg, soppeområde og hundebad. På den måde bliver området et eksempel på at brugerne selv opfinder måder at bruge et rum på.

“Landskabsarkitekturen er en kunstart som på godt og ondt er fanget i tid og sted. Vi skal forvalte stedets arv, vi skal forny det, og vi skal overlade det til dem som kommer efter os. Det forpligter."

Materialers stoflighed som redskab

For Marianne Levinsen er alle materialer i spil, men opmærksomheden på, hvad de forskellige materialer kan er afgørende. 

“For mig er de rumlige sammenhænge altid afsættet. Lys og skygge, materie, tyngde og lethed, volumen, asfalt, beton, plantemateriale, funktioner, sociale sammenhænge, og mennesker - altid mennesker. Ethvert sted har en eller mange historier. Nogen gange skal gamle historier forstærkes andre gange skal nye fortælles. Der er intet sted uden tid og der er intet sted uden stof. Opmærksomhed på materialers stoflighed er et vigtig redskab for mig. Ethvert projekt skal fungere når det er helt nyt, men det er afgørende at det også ældes med værdighed – det gælder såvel det groede som det byggede,” siger Marianne Levinsen og fortsætter: 

“Landskabsarkitekturen er en kunstart som på godt og ondt er fanget i tid og sted. Vi skal forvalte stedets arv, vi skal forny det, og vi skal overlade det til dem som kommer efter os. Det forpligter.”