Begræns omkostningerne til projektforsikring
Opdateret 03.09.24
Projektforsikringer kan i modsætning til de løbende forsikringer ikke tegnes gennem fastprisaftaler. De prissættes både efter sagen og efter den aktuelle markedssituation. Derfor kan prisen nogle gange blive en ubehagelig overraskelse. Det er i princippet ikke anderledes end når licitationsresultaterne ryger i vejret under en højkonjunktur.
Danske Arkitektvirksomheders samarbejdsaftale med Marsh hjælper vores medlemmer på projektforsikringsområdet. Vel at mærke uden at binde nogen af parterne økonomisk eller til noget bestemt forsikringsselskab. Som et helt frivilligt tilbud til Danske Arkitektvirksomheders medlemmer tilbyder Marsh uforbindende at skaffe tilbud fra op til tre selskaber på sager med et honorar på op til 7,5 mio. kr. På større sager kan der indgås traditionel aftale med reduceret mæglerhonorar og tilbud fra op til ca. syv selskaber.
Udover tilbuddet fra Marsh er der en række andre forhold, du skal være opmærksom på, når du skal have lavet en projektforsikring samt en række muligheder for at begrænse udgifterne til projektforsikring. Det kan du læse mere om i nedenstående dokument. Bemærk at du skal være logget på, da vejledningen kun er for medlemmer af Danske Arkitektvirksomheder.
Kontakt
Cecilie B. Jørgensen
Chefkonsulent, cand. jur.
cbj@danskeark.dk
2156 6440