PQ-medarbejder

Opdateret 30.04.24

Er du som en fisk i vandet, når du koordinerer, kommunikerer og arbejder i InDesign? Er du typen, der har let ved at bevare overblik uden at miste blik for detaljen? Har du samtidig lyst til at sætte dig ind i offentlige byggeudbud og bidrage til, at vi fortsat bliver prækvalificeret til at afgive tilbud på værdiskabende og meningsfulde byggeprojekter i hele landet? Så er du et rigtig godt bud på at blive vores PQ-medarbejder.

Som PQ-medarbejder vil du referere til og arbejde tæt sammen med din erfarne kollega, Lærke, som har ansvaret for alle de offentlige udbudsopgaver, vi byder på. Du vil blive inddraget i strategierne omkring offentlige udbud og hjælpe med at indgå aftaler med samarbejdspartnere til opgaverne. Og så vil du vil få ansvaret for at eksekvere ansøgninger til prækvalifikationer, hvilket især indebærer:

  • Koordinering med vores eksterne samarbejdspartnere.
  • Grafisk opsætning af prækvalifikationsansøgningerne. Evt. andre grafiske opgaver.
  • Bearbejdning af referencer og anmodningsbreve samt udfyldelse af ESPD’er mv.


Derudover vil du skulle bidrage til tilbudsarbejdet med fx grafisk opsætning af tilbudsmapper og opdatering af CV’er.
Vi søger dig, der er:

  • Stærk i skriftlig og visuel kommunikation.
  • Rutineret bruger af Adobe InDesign.
  • God til at bevare overblik og samtidig har sans for detaljen.
  • Har det fint med korte deadlines og arbejder struktureret.
  • Arbejder selvstændigt og kan tage ansvar for at koordinere og eksekvere.

Måske er du uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør? Måske har du en kommunikationsfaglig eller grafisk baggrund? Dit uddannelsesmæssige fundament er ikke afgørende for os, når blot du har interesse for byggebranchen og forståelse for at kommunikere ind den faglige jargon. Det er selvfølgelig et plus, hvis du i forvejen har erfaring med PQ-området, men ikke et ultimativt krav, for vi skal nok sørge for at klæde dig godt på, og du vil få masser af hands on-erfaring.

Hos RUM bliver du en del af en ambitiøs og sund arkitektvirksomhed i konstant udvikling. Vi har fokus på vores kunder og slutbrugere, en uformel omgangstone, højt til loftet og samarbejder på kryds og tværs. Og så brænder vi for at skabe arkitektur, der gør en forskel og sætter mindst muligt aftryk på natur og klima. Du må gerne have det på samme måde.

Du får gode løn- og ansættelsesvilkår, sundhedsforsikring, frokostordning, fri telefoni, efteruddannelse samt arbejdstider, der kan flekses afhængigt af behov. Du bliver samtidig en del af en arbejdsplads, hvor vi ofte samles til faglige og sociale arrangementer, og hvor vi prioriterer fællesskabet samtidig med, at der gives plads til behov for individuel fleksibilitet og fordybelse.

Ansøgning

Interesseret? Så send din ansøgning til ansoger@rum.as hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Angiv ”PQ-medarbejder, Horsens” i emnefeltet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Antal stillinger:
1

Forventet timetal:
25-32 timer

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
PQ- og tilbudsansvarlig / Arkitekt
Lærke Munk Elsgart
tlf. 41 94 92 28

Arbejdssted:
Horsens

Læs mere:
www.rum.as

Om RUM

RUM er +60 dedikerede medarbejdere fordelt på tegnestuer i Horsens og København. Vi tegner og transformerer morgendagens fysiske rammer inden for Sundhed, Leg, læring og kultur, Boliger samt Erhverv.
Med stærk holdånd og respekt for hinandens forskellighed hæver vi sammen overliggeren for holdbar, funktionel og smuk arkitektur, der tilfører social værdi og samtidig sætter mindst muligt aftryk på natur og klima.
RUM er lig med rådgivning i øjenhøjde. Vi har fokus på samskabelse og tror på, at vi i fællesskab kan gøre det bedre. Derfor går arkitektur og proces med bygherre og brugere altid hånd i hånd hos RUM. Hele vejen - fra første idé til projektet er i drift og kulturen lever i de nye rammer. Det er sådan, vi skaber den bedste løsning - for og med vores kunder.

Ansøgningsfrist: 31.05.2024