Dissing+Weitling søger økonomimedarbejder

Opdateret 03.04.24

Til at holde styr på bogføring og regnskab søger Dissing+Weitling en skarp økonomimedarbejder. Minimum 5 års erfaring er et krav og erfaring fra en tegnestue eller rådgivervirksomhed en fordel.

Dissing+Weitling arbejder inden for forretningsområderne bygning, mobilitet samt transformation og kulturarv. Opgaverne omfatter boliger, hoteller, kulturinstitutioner, erhvervs- og undervisningsfaciliteter samt pharma og anden industriel arkitektur. Dertil kommer broer og infrastrukturer i Danmark og internationalt. Som økonomimedarbejder samarbejder du med ledelsen samt administrationsteamet, og assisterer desuden sagsarkitekterne med økonomiske opgaver, når der er behov. 

Om opgaverne

  • Bogføring
  • Fakturering
  • Betalinger, herunder rykning af debitorer og kreditorstyring
  • Momsafstemning og -indberetning
  • Lønkørsel, herunder administration af ferie og fravær, i nberetning til SKAT samt barselsrefusioner mv. efter gældende overenskomster
  • Brugersupport og oplæring i vores fakturerings-, tids- og ressourcestyringsprogram Moment
  • Klargøre regnskabsmateriale til revisor
  • Supportere ledelsen if. årsafslutning og forefaldende regnskab/økonomi/analyse

Om dig

Vi leder efter dig, som har relevant uddannelsesbaggrund og 5+ års erfaring med bogføring og regnskab - gerne med timebaserede ydelser i et beslægtet rådgivningsfirma. Vi forventer, at du befinder dig godt med ovenstående opgaver og i øvrigt er et kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og serviceminded gemyt. Sans for orden og planlægning er en selvfølge, ligesom du skal have flair for at bruge digitale økonomisystemer, herunder besidde solide færdigheder i Excel. Foruden Moment, anvender vi systemerne PLEO, e-conomics samt Lessor. 

Du bliver en vigtig brik i et kreativt miljø, hvor opgaverne til tider er mange og forskellige, så det er afgørende, at du også i travle perioder er god til at samarbejde. Evne til konstruktiv opgaveløsning er en vigtig del af Dissing+Weitlings DNA.

Om os

Vi er en tegnestue på ca. 60 medarbejdere, som har til huse i transformerede lokaler på Island Brygge. Vores åbne kontormiljø betyder, at vi aldrig er langt fra hinanden, når der er brug for faglig sparring. Vi samarbejder på tværs af nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden. Vi er fælles om et højt fagligt niveau og viljen til at gøre en positiv forskel gennem vores arkitektur. 

Vi har en god frokostordning, hygger sammen til sociale og faglige arrangementer, og styrker vores fysik med ugentlig mikrotræning.

Stillingen er fuldtid. Vi afholder løbende samtaler, til vi har fundet den rette kandidat - deadline asap! 

Ansøgning og CV sendes til job@dw.dk, mærket ”økonomimedarbejder” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist: 20.05.2024