Byggeteknik og logistik skal tænkes med fra start i en effektiv byggeproces. Flere projekter viser, hvordan man kan opnå bedre økonomi ved at designe for præfabrikation og digitale produktionsmetoder.
En effektiv byggeproces sparer tid og penge. Mange faktorer spiller ind, og det er afgørende at kvalificere alle væsentlige beslutninger tidligt i designprocessen for at opnå de bedste resultater. Drift og vedligehold kan optimeres gennem valg af materialer og konstruktioner. Det har stor indflydelse på totaløkonomien, - dvs. den langsigtede økonomiske værdisikring af hele byggeriets levetid. Arkitekter anvender digitale modeller til at optimere byggeriets funktionalitet inden det bygges. Modellerne sikrer, at man kender alle komponenter og kan styre økonomi og ressourceforbrug fra start. Byggeriets egenskaber og byggeprocessen kan simuleres digitalt, så løsninger optimeres inden byggeriet går i gang.
Bygbarhed sikrer at bygningen kan ændres over tid. Bygninger skal være fleksible, så det er enkelt at ombygge, når der viser sig nye funktionelle behov. Bygbarhed sikrer, at bygningen løbende kan opgraderes, og at komponenter kan udskiftes og indgå i en cirkulær økonomi. Sidst, men ikke mindst, sikrer bygbarhed, at der er et godt arbejdsmiljø i forbindelse med opførelse og vedligehold af byggeriet.

Green Solution House

Damesalen Københavns Universitet

Ny Bytoften

Danmarkshusene

KMC Nordhavn

Herning Bibliotek

Le Mur

Marthagården
