FIND ARKITEKT

Visning
Landskabsarkitekt MAA Birgitte Henningsen

Landskabsarkitekt MAA Birgitte Henningsen

Firmaets erfaringer ligger indenfor boligbebyggelser, institutionsbyggeri, legepladser, kirkegårde, gårdrenoveringer, erhvervsbyggeri, industri, byggemodninger, byrum, torve, parker og private haver.

Firmaets intention er at indgå i udviklingen af projekterne fra starten, således at bygnings- og landskabsarkitekturen udgør en helhed og forstærker hinanden.

Samtidig vil jeg med den landskabsfaglige disciplin søge at frembringe en visionær, oplevelsesrig og stemningsfyldt arkitektur, som tager store hensyn til lokalitetens eksisterende atmosfære og ressourcer.
I udviklingen af projekterne er målet til stadighed at løse opgaverne på et teknisk og æstetisk højt niveau. 

Fornyelse gennem anvendelse af ny økologisk og teknisk viden ser jeg som et krav for at udvikle og skabe en inspireret og holdbar arkitektur.

Endvidere er det et mål i løsningen af enhver opgave, at anlægget designes, så den til rådighed værende økonomi holder.

Læs mere
Lassen Landskab A/S

Lassen Landskab A/S

Lassen Landskab A/S er inspireret af det nordiske landskab og bygger videre på den nordiske tradition med æstetiske, enkle funktionelle anlæg, med smukke og holdbare materialer. Vi vægter oplevelsesrigdom i materialer og plantevalg højt og glædes ved at skabe projekter med årstidsvariation og stor frodighed. Inspirationen finder vi ofte i stedets karakter, omgivende landskab og bygninger samt fremtidige funktioner, i et tæt samarbejde med bygherre, arkitekter og brugere som en vigtig del af processen.

Lassen Landskab A/S projekter spænder bredt fra friarealer til børnehuse, skoler, boligbebyggelser og plejeboliger til idrætsanlæg, historiske anlæg, erhverv og offentlige bygninger. Vores projekter omfatter nybyggeri såvel som store komplekse renoveringsopgaver. I vores arbejde med at skabe friarealer til børn i alle aldre, har vi god erfaring med at projektere arealer der motiverer til bevægelse og læring gennem leg – vi tænker kreativt og i børnehøjde og vælger ikke nødvendigvis standard legeredskaber hver gang.

Tegnestuen er en aktiv partner i totalrådgiverteams, totalentreprise teams samt som faglig rådgiver. Vi ser frem til nye opgaver med nye som gamle samarbejdspartnere.

Læs mere
Lea Nørgaard Landskab

Lea Nørgaard landskab ApS

Lea Nørgaard landskab ApS varetager opgaver inden for et bredt spektrum af landskabsarkitektens virkefelt, såvel ved selvstændig planlægning som i samarbejde med andre rådgivere. Arbejdsområderne spænder fra mindre haveanlæg til planlægning i tilknytning til større byggerier.

En stor del af opgaverne knytter sig til pleje- og ældreboligområdet, renovering af boligområder, museumsbyggerier samt undervisningsinstitutioner. Derudover mange års erfaring med retablering, pleje og vedligeholdelse af bestående anlæg.

Tegnestuen har til huse i kontorfællesskabet KBHBASE, som rummer designere, arkitekter, byplanlæggere, konstruktører, ingeniører og iværksættere. Tegnestuen er medlem af Danske Arkitektvirksomheder.

Læs mere
Leth & Gori

Leth & Gori ApS

LETH & GORI er en ung dansk tegnestue med fokus på udvikling af nyskabende by og bygningsprojekter. Tegnestuen er ledet af arkitekterne Uffe Leth og Karsten Gori.

LETH & GORI har en international profil med projekter, udstillinger og publiceringer i ind og udland samt flere præmieringer i internationale konkurrencer.

Uffe Leth og Karsten Gori fik i 2012 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Læs mere
Billede af Volca academy

LINK arkitektur A/S

I LINK Arkitektur skaber vi arkitektur for morgendagens befolkning, i alle livets faser. Mennesker bor og lever i de omgivelser vi er med til at udforme; på vej til arbejde, på torvet eller i den gade hvor vi bor, på skolen, kontoret, hospitalet og hos bageren. I alle vore projekter er visionen at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur er en af de fem største arkitektvirksomheder i Skandinavien. Vores 500 medarbejdere er lokaliseret på kontorer i 15 byer, og har en spidskompetence som dækker alle fagområder indenfor arkitektur; fra omfattende byudvikling til prisvindende produktdesign.

Med bæredygtighed solidt forankret og med innovation som drivkraft, skaber arkitekturen præmisserne for et godt sted at være, - i dag og i fremtiden. Vi kalder det bæredygtig samfundsarkitektur. Det er vores strategiske fundament.

Læs mere
Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S

Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S

Lundgaard & Tranberg Arkitekter beskæftiger sig med udvikling og realisering af projekter indenfor arkitektur, by- og landskabsplanlægning, samt produktdesign.

Gennem deltagelse i konkurrencer og realisering af byggerier indenfor en bred vifte af opgavetyper, har tegnestuen i mere end 20 år positioneret sig som en af Danmarks mest anerkendte og prisvindende arkitektvirksomheder.

Desuden har tegnestuen løbende medvirket til forskningsprojekter og forsøgsbyggeri i samarbejde med førende videns- centre, blandt andet om proces- og produktudvikling i byggesektoren, og om bæredygtigt boligbyggeri.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter er kendt for sin nyskabende, originale arkitektur, og for evnen til samarbejde og ledelse i forbindelse med realisering af byggeri.

Læs mere
Lysning ApS

Lysning ApS

LYSNING tegner hverdagens rum; mødestedet og pladsen, hjemmet, skuret og haven, skolegården og legepladsen. Vi arbejder indlevet og nysgerrigt med steder der betyder noget og med dem, de betyder noget for. Vi fremdyrker steder med plads til personlighed og alsidig brug. Gode steder gør større indtryk og holder længere.

LYSNING tilbyder arkitektfaglig rådgivning fra skitsering til færdigt byggeri, analyser, forundersøgelser og workshop-forløb. Vi tegner holdbare steder ved at fokusere på trivsel, før vi tænker i materialer og teknik. Det betyder at vi i første omgang prioriterer behagelige dagslysforhold og afstemt akustik, en tryg rumdisponering og at skabe et roligt samspil mellem enkeltdelene. Og så vil vi hellere tegne løsningerne en ekstra gang end at bygge noget, der kunne have været bedre. Tegnestuen har særligt fokus på at skabe et inddragende og undersøgende forløb fra første idé til færdig bygning. Derfor giver vi plads i processen til at lære både vores kunder og steder at kende. Gennem analyse og tegning kan vi i fællesskab finde frem til noget der både er personligt og karakterfuldt. Ofte er det der allerede og skal bare fremkaldes og styrkes, suppleres eller nuanceres. Vi går op i at lave tydelige og indlevede tegninger og planlægge forløb, der skaber begejstring omkring et projekt.  

Læs mere
LYTT Architecture

LYTT Architecture as

LYTT Architecture består af 6 indehavere og 50 faste medarbejdere, der sammen danner et stærkt team, der dækker alle fagets facetter.

LYTT Architectures arbejdsområde omfatter alt fra byplanlægning og landskabsarkitektur til design, og de varetager alle rådgivningsfaser fra den indledende proces med brugerinddragelse, over skitsering og hovedprojektering til udbud, tilsyn og byggeledelse.

Arkitektvirksomheden mener, at den arkitektoniske udformning udspringer i stedets særlige kvaliteter, karakter og situation, og derfor løser vi den enkelte opgave ud fra dennes særlige præmisser. Virksomheden skaber uderum og landskaber, der er poetiske, inspirerende og funktionelle. Uderum, der er rare at opholde sig i og arkitektonisk og teknisk holdbare over lang tid. LYTT Architecture arbejde prioriterer de forbedring frem for forandring med mest mulig valuta for pengene. De har stor erfaring i at håndtere den indledende proces med brugerinddragelse, og vægter samarbejde og konstruktiv dialog med brugere og bygherre højt for at sikre løsninger med stor brugsværdi og bredde.

Læs mere
Marianne Levinsen Landskab ApS

Marianne Levinsen Landskab ApS

Marianne Levinsen Landskab ApS arbejder poetisk og visionært med landskabsarkitektur og byplanopgaver.

Det er tegnestuens målsætning at skabe udtryksfulde arkitektoniske helhedsløsninger i dialog mellem bygning og landskab med fokus på kroppens skala og brugernes relation til det givne rum. Tegnestuens opgaver spænder fra byudviklingsopgaver, jernbaner, landskabs- og bebyggelsesplaner, fængsler, hospitaler, byrum og parker til lege- og aktivitetspladser for børn, private haver samt design af byrumsinventar. Tegnestuen lægger vægt på et højt fagligt kvalitetsniveau for projektering og gennemføring af anlægsopgaver i en tæt dialog med bygherren og andre samarbejdspartnere.

Læs mere
MASU Planning ApS

MASU Planning ApS

MASU løser rådgiveropgaver inden for alle aspekter af landskabsarkitektur: fra storskala by- og landskabsplanlægning til konceptudvikling, strategisk design, detaljering og projektering.

Vores design er baseret på klare idéer samt inddragelse af stedets specifikke karakter. Dermed skabes en ny fortælling med en ærlig robusthed, der giver langtidsholdbare, innovative projekter forankret i tid og sted.

Tegnestuens faglige tilgang ligger i at tænke i helheder og sammenhænge, være stedsspecifikke og identitetsskabende.

Læs mere
Mauhaus

Mauhaus ApS

Mauhaus i Vejle leverer kvalitative løsninger, som bygger på bæredygtighed og originalitet. Vi tegner nybyggeri, tilbygninger, ombygninger ud fra jeres ønsker, den økonomiske ramme og jeres behov. De nyeste energibesparende teknologier indarbejdes og forener de funktionelle, tekniske, praktiske og æstetiske parametre.

God, bæredygtig arkitektur er en langsigtet investering, der medfører mange glæder undervejs og den er et udtryk for gennemgående kvalitet med mange fordele som:

  • Kortlægning og udnyttelse af grundens fulde potentiale.
  • Arkitektonisk bearbejdning af sammenspillet mellem byggeriet og omgivelserne.
  • Oplevelsesmæssige detaljer og integrering af tekniske løsninger med henblik på energieffektivisering og personlig komfort.
  • Gennemtænkt, æstetisk, fysisk form til konkrete behov, så byggeriet også kan rumme ændrede brugsmønstre i fremtiden.

Det er moderne byggeri og det sikrer langtidsholdbare løsninger med energi-effektivitet, funktionel optimering og komfort.

Mauhaus kan rådgive jer gennem hele processen og hjælpe jer til et godt byggeri tilpasset den økonomiske ramme.

Læs mere
Foto af projekt ved Lyngbakken

Mercuri Arkitekter MAA

Tegnestuen blev startet i 2004 af arkitekt Marco Mercuri og er i dag en veletableret all-round arkitekttegnestue, der varetager talrige forskelligartede opgaver fra idé til færdigt byggeri.

Læs mere