DU SKAL VÆRE MEDLEM FOR AT KUNNE DOWNLOADE DETTE DOKUMENT

Er du ikke medlem? Det kan du blive - læs mere om fordelene her

Sign in

HR & personale

Har du brug for et ansættelsesbevis for overenskomstomfattet medarbejder, eller skal du til at forhandle løn? Her finder du information om arkitektbranchens overenskomstaftaler, pension, efteruddannelsesmidler, lønstatistikker, vejledninger til MUS og værktøjer til kompetenceudvikling.

Vi har samlet de vigtigste dokumenter, vejledninger og regler, som du har brug for på det personalejuridiske område, når medarbejderen er dækket af overenskomsterne, med Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Jordbrugsakademikerne (JA), Konstruktørforeningen (KF) eller Teknisk Landsforbund (TL). Generel information om personalejura kan du finde på DI's hjemmeside.

Det er Dansk Industri (DI) der varetager betjeningen af vores medlemmer og sagsbehandlingen af dine personale- og overenskomstsager. Du og din virksomhed skal derfor være medlem af DI, når der er ansatte medarbejdere i virksomheden.

Som medlem er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte DI's specialister i personalejura, hvis du har spørgsmål vedr. ansættelser, løn, afskedigelse m.m.

 

Regler indenfor overenskomst

Når du har ansatte, der er omfattet af overenskomsterne, er der en række regler, der gør sig gældende. Det gælder bl.a. efteruddannelsesmidler, pension, bruttolønsordning og tidsbegrænsede ansættelser.

Vi har her samlet de vejledninger der gælder for dig som arbejdsgiver, og under de enkelte overskrifter, kan du finde vejledninger. De kan hjælpe din virksomhed med at overholde overenskomsterne og sikre, at medarbejderne bliver rigtigt indplaceret på lønbånd, at efteruddannelsesmidlerne bliver brugt korrekt og at tidsbegrænsede ansættelser foregår efter bogen.

Efteruddannelse

I overenskomsten er et krav om, at arbejdsgiveren hver måned skal afsætte midler til efteruddannelse. Og under menupunktet kan du finde oplysninger om, hvilke regler og vejledninger der gælder, hvis du ønsker at sende dine medarbejdere på efteruddannelser.

Det er derfor vigtigt, at begge parter benytter efteruddannelsesmidlerne, både af hensyn til virksomhedens faglige niveau og konkurrenceevne samt den enkelte medarbejders faglige udvikling og markedsværdi.

Vi har udarbejdet en række skabeloner og vejledninger som er nyttige i administrationen af efteruddannelser.

Bestemmelser for pension

Overenskomsterne indeholder bestemmelser der bl.a. betyder, at medlemmer af Danske Arkitektvirksomheder er forpligtet til hver måned at indbetale til pensionsordninger for de medarbejdergrupper, der er omfattet af overenskomsterne.

Du kan finde retningslinjerne for aftaler om pension, bidragssatser for de forskellige medarbejdergrupper og firmapensionsordninger under menupunktet.

Bruttolønsordning

Bruttolønsordninger - eller fleksible lønpakker - er individuelle lønaftaler.

Overenskomsterne giver medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten mulighed for at indgå individuelle lønaftaler med virksomhederne. Det betyder bl.a., at medarbejderen kan tilvælge forskellige goder mod til gengæld en bruttolønnedgang. Læs mere om detaljerne under menupunktet.

Tidsbegrænset ansættelse, ferieoverførsel og tjenesterejser

Der gælder særlige regler for ferieoverførsel og tjenesterejser når du har medarbejdere, der er ansat for en tidsbegrænset periode. Læs mere om detaljerne under menupunktet.

OBS: Som medlem har du eksklusiv adgang til flere af disse vejledninger og skal derfor være logget på for at kunne downloade og læse dem.

Indenfor overenskomst

Størstedelen af medarbejderne hos medlemmerne af Danske Arkitektvirksomheder er omfattet af en af overenskomsterne indgået med Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Jordbrugsakademikerne (JA), Konstruktørforeningen (KF) og Teknisk Landsforbund (TL). Det drejer sig fx om arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører og tekniske designere.

Overenskomster for de tre fagforbund

Overenskomsterne regulerer de fleste vilkår, som gælder i ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det gælder for eksempel regler om løn, pension, efteruddannelse og anciennitet.

Medlemmer af Danske Arkitektvirksomheder er forpligtet til at følge overenskomsterne.

Ud over de tre overenskomster kan du her finde vejledning til følgende områder:

Lønpolitik

Overenskomsterne kræver at virksomheder, som er medlem af Danske Arkitektvirksomheder, skal udarbejde en lønpolitik.

Lønpolitikken skal blandt andet indeholde tilstrækkelig information om, 

  • hvordan lønstigninger opnås generelt, 
  • hvordan rammerne for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) kan være og 
  • hvordan sammenhængen mellem løn og kompetenceudvikling er.

Vi har, sammen med de faglige forbund, udarbejdet en vejledning, hvori du kan læse mere om lønpolitikkens indhold og regler for anvendelse. Vejledningen kan du hente i linket under området: Lønpolitik.

Ansættelsesbevis

Alle væsentlige vilkår for ansættelsen skal beskrives i en ansættelseskontrakt mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Kontrakten skal være udarbejdet, godkendt og underskrevet senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Vi har udarbejde;

  • en beskrivelse af overenskomstens regler samt
  • en skabelon til ansættelse af medarbejdere, der er omfattet af overenskomsterne. 

Begge kan læses under området: Ansættelsesbevis.

God råd om lønforhandling

Vi har også udarbejdet en vejledning til lønforhandling som kan bruges af både medarbejdere og ledere. Vejledningen er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder og fagforbundene i fællesskab.

Vejledningen indeholder gode råd om bl.a.:

  • Forberedelse
  • Tidsforbrug
  • Selve forhandlingen
  • Flere gode råd.

Vejledningen kan læses under området: Gode råd om lønforhandling.

Lønstatistik

DI udarbejder hvert år en lønstatistik baseret på medlemmernes egne besvarelser. Herunder kan du hente de seneste års lønstatistikker.

Nedenstående løn- og personalestatistikker bygger på oplysninger indhentet blandt de medlemsvirksomheder, som har overenskomstansatte.

Den seneste løn- og personalestatistik fra 2018 er baseret på oplysninger fra virksomheder, der tilsammen repræsenterer 3.650 overenskomstansatte medarbejdere.

Løn- og personalestatistikkerne omfatter de for medarbejderne individuelt aftalte lønninger, inkl. eventuelle funktionstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg, bruttolønsordninger, evt. fleksible personalegoder samt aftalte rådighedstillæg.

Lønstatistik 2018
Lønstatistik 2017
Lønstatistik 2016
Lønstatistik 2015

MUS

Medarbejderudviklingssamtalen eller MUS er en planlagt samtale mellem en medarbejder og leder. Den foregår årligt og skal bruges til at arbejde målrettet med at udvikle medarbejderens kompetencer. Her har vi samlet vejledninger og skemaer der henvender sig dels til dig som arbejdsgiver og dels til din medarbejder.

Vi anbefaler, at du udskriver MUS-vejledningen, samtaleskemaet og konklusionsskemaet, inden du begynder at forberede og gennemføre MUS.

  1. Vejledningerne indeholder gode råd til, hvordan du forbereder, gennemfører og følger op på samtalerne
  2. Samtaleskemaet skal du både bruge til at forberede dig på MUS og benytte som disposition for samtalen
  3. Endelig kan det være en god ide at gå konklusionsskemaet igennem inden samtalen

For dig som leder

Formålet med en medarbejderudviklingssamtale er, at du som leder får en udviklende dialog med medarbejderen.

  • For en leder i en afdeling eller af en virksomhed er MUS en mulighed for, at du blandt andet kan få tilbagemelding på din lederadfærd, og du får lejlighed til at arbejde strategisk med medarbejdernes udvikling og få afstemt medarbejderens kompetencer med virksomhedens opgaver og mål
  • Vejledningen indeholder en introduktion til de fire faser, som MUS kan opdeles i. Her finder du bl.a. gode råd til, hvilke strategiske overvejelser du som en del af ledelsen bør gøre dig, inden du tager hul på årets medarbejderudviklingssamtaler
  • Som leder skal du bruge "Lederens MUS-vejledning og samtaleskema"

For dig som medarbejder

En medarbejderudviklingssamtale skal du bruge til at få en udviklende dialog med din leder.

  • Det er en samtale, hvor I kan gå i dybden med en række forhold omkring arbejdet, og hvor du kan sætte ord på dine ønsker og drømme for fremtidens arbejdsopgaver samt din udvikling
  • For medarbejderen er MUS en mulighed for, at du blandt andet at få indflydelse på din arbejdssituation og en mulighed for at få sparring og indflydelse på, hvor du skal bevæge sig hen. I nedenstående vejledning finder du blandt andet gode råd til, hvordan du forbereder, gennemfører og følger op på MUS
  • Som medarbejder skal du bruge "Medarbejderens MUS-vejledning og samtaleskema"
Lederens MUS-vejledning og samtaleskema
Medarbejderens MUS-vejledning og samtaleskema
Fælles konklusionsskema

Udenfor overenskomst

Mange arkitektvirksomheder har også medarbejdere, som ikke er omfattet af overenskomsterne. Det drejer sig bl.a. om administrativt personale, regnskabsmedarbejdere, IT-folk og  praktikanter.

Disse medarbejdere er ikke omfattet af vilkår som feriedage - og fuld løn under barsel. Medarbejderne følger i stedet den almindelige funktionær- og ferielov.

Hvis du har brug for en funktionærkontrakt, kan du skræddersy din egen på DI.dk.

Brug DI DokumentGenerator.

Hvis du har en tidligere teknisk assistent ansat i en HK stilling, skal du være opmærksom på, at medarbejderen er omfattet af overenskomsten mellem DIO II og Teknisk Landsforbund, fordi de har en uddannelse der er omfattet af overenskomsten.

Praktikanter

Mange arkitektvirksomheder bruger også praktikanter fra både Danmark og udlandet. Her gælder en række særlige regler, som skal følges. Læs om reglerne under de enkelte områder i menuen til højre.