Trio Arkitekter søger en bygningskonstruktør

Opdateret 08.12.21

Trio Arkitekter skal bruge en nyuddannet / mindre erfaren kollega, som ønsker at blive udfordret hver eneste arbejdsdag.

Generelt:

Vi er et mindre firma beliggende på Frederiksberg med en blanding af bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniør, som brænder for at bevare og udvikle den eksisterende bygningsmasse.

Vi tilbyder et job, som en del af et dynamisk, socialt og empatisk team.

Du vil blive knyttet til en række store som små sager (samtidig!), hvor du skal udnytte din kundskab og viden til, i samarbejde med kollegaer, at få sat opgaverne på skinner og få projekterne i mål.

Vi kaster dig ud på det dybe vand, men du vil altid være en del af et solidt team og kan derfor regne med, at der er nogle, der vil hjælpe dig videre, når udfordringerne bliver for store.

Vi tilbyder;

  • et job hvor du på sigt får stor indflydelse på din hverdag og fremtid, og hvor din mening og dine ideer kommer til at tælle.
  • en virksomhed i udvikling, hvor du får mulighed for at udvikle dig og vokse med opgaverne.
  • løn baseret på dine kvalifikationer.

Vi forestiller os;

  • at du er bygningskonstruktør, med en interesse og forståelse for den byggetekniske del af faget. Måske er du også uddannet arkitekt eller ingeniør.
  • at du er nysgerrig, og har lysten og evnen til at gøre en aktiv indsats for den grønne omstilling.
  • at du er serviceminded, social, empatisk og med humor.

Du skal;

  • kunne skabe dig overblik og holde styr på mange opgaver på en gang.
  • kunne lide at tale med og lytte til mennesker, for at forstå deres verden og udfordringer.
  • behersker dansk flydende i skrift og tale.
  • mestre AutoCAD og/eller Revit

Du må ikke;

  • tro du ved alt om byggebranchen.
  • tro at du kan klare alting selv.
  • være solorytter.  

Ansøgning: 

Vi har brug for dig hurtigst. Send din ansøgning og dit CV til e-mail: ob@trioarkitekter.dk med kort beskrivelse af hvorfor du er den rigtige til jobbet. Vedlæg gerne materiale, som fortæller os mere om din profil og dine kvalifikationer.

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 04.02.2022