Sweco Danmark søger senior bæredygtighedsleder

Opdateret 14.09.21

​​​​​​​Vil du være med til at sætte standarden for ambitiøst og bæredygtigt byggeri? Til vores team på tværs af landet søger vi en virkelysten bæredygtighedsleder med lyst til tidlig involvering, integreret design, bygherrerådgivning, projektledelse af DGNB-projekter samt udviklingstiltag internt.

Vores team inden for bæredygtighed har travlt med spændende projekter over hele landet og der ligger endnu flere i vente i det kommende år. Derfor søger vi en dygtig bæredygtighedsleder, der brænder for at være frontløber i markedet for bæredygtigt byggeri.

For vores kunder udvikler vi spændende projekter, der omfatter alle typer af byggeri og hvor bæredygtighed er i højsædet. Vi får bygherres interesser og byggeriets funktion, til at spille sammen imens vi rådgiver om implementering af bæredygtighed både i forhold til materialevalg, byggeplads og driften af bygningen. På den måde skaber vi værdi for vores kunder og deres slutbrugere i form af bl.a. forbedret arbejdsmiljø, indeklima, totaløkonomi, salgsværdi og driftsudgifter, når byggeriet står færdigt.

Sweco er markedsførende indenfor bæredygtighedscertificeret byggeri i Danmark med 72 igangsatte DGNB-projekter i 2020. Bæredygtighed er forankret i en tværnationalafdeling, hvor vi arbejder meget på tværs af geografier og afdelinger. Udover bæredygtighedscertificeret byggeri arbejder vi med bæredygtighed i et livscyklusperspektiv, hvor viden om materialer, sundhed og den cirkulære agenda er i afgørende.

Om jobbet

Jobbet vil byde på en stilling med variation af projektledelse og projektdeltagelse på bæredygtigheds-projekter samt mulighed for at bidrage til den faglige udvikling på området.

Helt konkret vil du løse opgaver indenfor:

  • Auditering og projektledelse for DGNB-certificeringsprojekter
  • Arbejde med andre certificeringer af bæredygtigt byggeri (herunder LEED, BREEAM, WELL mv.)
  • Arbejde med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse
  • Indgå i integrerede design processer med bæredygtighed som omdrejningspunkt
  • Udarbejde og implementere skræddersyede bæredygtighedsstrategier
  • Udføre materialevurderinger ift. materialers miljøbelastninger og toksicitet
  • Rådgive byggevareproducenter om dokumentationskrav i bæredygtigt byggeri
  • Rådgive om bæredygtighed i byggeriet gennem bygherrerådgivning.

Dit fokus vil være bæredygtighedsledelse af projekter gennem design, udvikling, projektering, udførelse og aflevering- og du vil indgå som en del af bæredygtighedsprojektlederteamet. En bæredygtighedsspecialist i Sweco Byggeri er en person med byggefaglig baggrund, der er specialiseret i udvikling af helhedsorienterede strategier for bæredygtigt byggeri og som kan facilitere beslutningsprocesser og koordinere leverancer hos kunder og samarbejdspartnere.

Om dig

Du er uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og ligeledes har du gennemført DGNB auditor uddannelsen kombineret med konkret erfaring fra byggebranchen. Du ønsker at arbejde målrettet og dedikeret som DGNB-auditor og bæredygtighedsleder med skræddersyede strategier for bæredygtigt byggeri. Du trives i tværfaglige teams og projektsamarbejde, men kan også arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver. Du har erfaring med de indledende faser af byggeprojekter og konkurrencer, en god procesforståelse, interesse i integrerede designprocesser og ønsker at arbejde med fagområder med relation til bæredygtigt byggeri.

Om os

Det er Swecos ambition at levere mere end hvad vores kunder efterspørger og mens vores største bidrag til den bæredygtige udvikling sker gennem vores projekter, har vi også sat ambitiøse mål for vores egne kontorer og drift. Swecos mål er således at være klimaneutrale i 2040 og gå forrest i alle de markeder, vi opererer i. Sammen med vores kunder bruger vi vores viden og kompetencer til at udvikle industrier, byggeri, energisystemer, infrastruktur og mange andre dele af samfundet i tråd med FN’s 17 Verdensmål.

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning og CV via nedenstående link ”Søg jobbet”. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen hurtigst muligt.

Søg jobbet 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christine Collin på e-mail: christine.colling@sweco.dk

Ansøgningsfrist: 01.10.2021