Sagsarkitekt/projektleder-retail til Årstiderne Arkitekter

Opdateret 07.02.19

Motiveres du af variation og en tempofyldt hverdag? Og vil du være med til at skabe spændende butikker og handelsområder? Vi søger en sagsarkitekt/projektleder med erfaring indenfor retail-branchen til vores tegnestue i Silkeborg.

Vi har travlt med at løse forskellige retail opgaver i både ind- og udland, og derfor søger vi en ambitiøs skitserende sagsarkitekt/projektleder. Vi udvikler spændende projekter, der ofte omfatter både boliger, retail og erhverv, hvor alle funktioner skal bindes sammen i et stærk konceptuelt og æstetisk greb.

Du kommer til at indgå i tegnestuens team for retail byggeri, hvor vi har stor succes med vores mange igangværende og kommende projekter - både indenfor handelsområder, butiksdisponering og indretning. I teamet arbejder vi med ideudvikling, konceptualisering og opførsel af retail projekter. I vores arbejde værner vi om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskabet i teamet - du vil derfor få både fagligt dygtige og gode kolleger omkring dig.

Du får ansvar

Du får en vigtig rolle som sagsarkitekt/projektleder på varierende opgavetyper men med et primært fokus på tegnestuens retail projekter. Som projektleder er det dig, der fører projektet sikkert igennem de forskellige faser og sikrer, at kunden føler sig tryg, og at teamet koordineres med sikker hånd, så målsætninger indfries og tidsplanen holder.

Som sagsarkitekt udvikler du projektet, der bringer kunden skridtet tættere på sin vision om retail-områder og -byggerier af højeste kvalitet. Du får store udviklingsmuligheder og en stejl læringskurve på spændende og anerkendte projekter – uanset hvor du er i dit karriereforløb.  

Om dig

Du er en ambitiøs arkitekt med minimum 5 års erfaring. Du er vant til at have tæt kundekontakt, og har erfaring med styring af projektforløb og ledelse af et projektteam. 

Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner, samt din evne til at sætte dig ind i en given opgave og tage ansvar igennem hele projektforløbet ved at indfri kundens visioner for byggeriet med størst mulig tilfredshed. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med butiksdisponering og trafikflow.    
Vi forventer, at du behersker Revit, AutoCAD og Adobe programmerne, og at du har lyst til at arbejde systematisk med outsourcing af delopgaver til vores tegnestue i Bangladesh.

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning og CV samt relevant portofolio via dette link. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen hurtigst muligt.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionschef, Rikke Hou-Vangsaae, på telefon: +45 60211586 eller rhv@aarstiderne.dk

Om os

Du bliver en del af vores jyske tegnestuer, med placering i Aarhus, Silkeborg og Herning der tilsammen tæller 150 medarbejdere.  Din daglige gang vil dog primært være på tegnestuen i Silkeborg.

Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vores medarbejdere er fordelt på vores tegnestuer i København, Silkeborg, Aarhus, Herning, Gøteborg i Sverige og Nesbyen i Norge. Årstiderne Arkitekter er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Ansøgningsfrist: 03.03.2019