RH ARKITEKTER SØGER ERFAREN SAGSARKITEKT/PROJEKTERINGSLEDER

Opdateret 13.11.17

RH ARKITEKTER SØGER ERFAREN SAGSARKITEKT/PROJEKTERINGSLEDER

OM DIG:
Din primære arbejdsopgave vil være sagsstyring, og vi forventer:

• At du har mere end 5 års erfaring som sagsarkitekt/projektleder, gerne med større projekter indenfor både nybyggeri og ombygningsopgaver, men i øvrigt ser udfordringer i at løse såvel små som store opgaver.
• At du har erfaring med at tilrettelægge og styre sagsforløb fra start til slut, herunder bemanding og styring af projektøkonomi.
• At du arbejder metodisk og er i stand til både selvstændigt og i samarbejde med øvrige rådgivere og kolleger, at stå for projektering, udbud og projektopfølgning på byggesagerne.
• Erfaring med beskrivelse, tidsplanlægning, bygningsdelskalkulation.
• Du har erfaring med Revit og/eller AutoCAD, MS Project og behersker Office programmerne
• Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt med byggeriets samarbejdsparter og interessenter (minimum engelsk og dansk).

Det er en fordel, hvis du har kendskab til laboratorier, tekniktungt byggeri og/eller produktionsfaciliteter. 

OM OS:
RH ARKITEKTER blev grundlagt i 2001 og består af ca. 20 arkitekter, konstruktører, visualiseringsspecialister, grafiske designere og administrativt personale. Vores virksomhed har speciale i Life Science- og erhvervsløsninger og vores kernekompetence er laboratorier, produktionsfaciliteter, uddannelsesinstitutioner og kontorer – vi dækker hele projektforløbet fra indledende bygherrerådgivning til design, projektering og udførelse.

Vi har et fagligt inspirerende miljø med gode kolleger, en uformel omgangstone og tilbyder en alsidig hverdag, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med tegnestuens øvrige ansatte og få mulighed for at bidrage til tegnestuens fortsatte udvikling.
 RH ARKITEKTER er en del af kontorfællesskabet V74, der fungerer som ramme for en række kreative virksomheder midt i hjertet af Vesterbro.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Fuldtid. Løn efter kvalifikationer.
TILTRÆDELSE
Snarest muligt

ANSØGNINSFRIST
2017-11-30 men vi holder samtaler løbende. Send din ansøgning og relevante dokumenter til rh@rh-ark.dk
Evt. spørgsmål vedr. stillingen sendes til tsi@rh-ark.dk

 

Ansøgningsfrist: 30.11.2017