Projektleder søges af Trio Arkitekter

Opdateret 08.12.21

Trio Arkitekter skal bruge en erfaren kollega, som ønsker at blive udfordret hver eneste arbejdsdag.

Generelt:

Vi er et mindre firma beliggende på Frederiksberg med en blanding af bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører, som brænder for at bevare og udvikle den eksisterende bygningsmasse.

Vi tilbyder et job, som en del af et dynamisk, socialt og empatisk team.

Du vil blive det centrale knudepunkt for en række store som små sager (samtidig!), hvor du skal udnytte al din kundskab og viden til at få sat opgaverne på skinner og få projekterne i mål.

Vi kaster dig ud på det dybe vand, men du vil altid være en del af et solidt team og kan derfor regne med, at der er nogle, der vil hjælpe dig videre, når udfordringerne bliver for store.

 Vi tilbyder;

  • et job hvor du får stor indflydelse på din hverdag og fremtid, og hvor din mening og dine ideer kommer til at tælle.
  • en virksomhed i udvikling, hvor du får mulighed for at præge opgaverne.
  • løn baseret på dine kvalifikationer.

Vi forestiller os;

  • at du er bygningskonstruktør eller arkitekt, med en interesse og forståelse for den byggetekniske del af faget. Måske er du også uddannet ingeniør.
  • at du har mindst fem års erfaring.
  • at du er nysgerrig, og har lysten og evnen til at gøre en aktiv indsats for den grønne omstilling.
  • at du er struktureret og kan skabe overblik over tid, økonomi og kvalitet i projekterne.
  • at du er serviceminded, social, empatisk og med humor.
  • at du er tillidsskabende og værdsætter en tæt dialog med bygherre og øvrige samarbejdspartnere.
  • at du har kendskab til at arbejde med boligforeninger.

Du skal;

  • kunne skabe dig overblik og holde styr på mange opgaver på en gang.
  • kunne lide at tale med og lytte til mennesker, for at forstå deres verden og udfordringer.
  • indsamle viden fra mange kilder, og efterfølgende destillere, teste og dokumentere løsningen.
  • have bygge- og projektledelses erfaring.
  • behersker dansk flydende i skrift og tale.

Det er en fordel hvis du;

  • mestrer AutoCAD og/eller Revit.

Du må ikke;

  • tro du ved alt om byggebranchen.
  • tro at du kan klare alting selv.
  • være solorytter.  

Ansøgning: 

Vi har brug for dig hurtigst. Send din ansøgning og dit CV til e-mail: ob@trioarkitekter.dk med kort beskrivelse af hvorfor du er den rigtige til jobbet. Vedlæg gerne materiale, som fortæller os mere om din profil og dine kvalifikationer.

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 04.02.2022