Projekteringsleder søges til Pluskontoret Arkitekter

Opdateret 20.04.21

Vi søger en erfaren projekterings-/projektleder til yderligere at styrke Pluskontoret Arkitekter i Aarhus. Måske er det dig eller én du kender?

Projektboom

Hos Pluskontoret Arkitekter er der fuld fart på - aktuelt har vi bl.a. gang i renovering og opførelse af mere end 3000 boligbyggerier, vi arbejder på flere større læringsbyggerier og nye projekter er i pipeline.

Vi arbejder med velfærdsbyggerier indenfor vores fire kerneområder Bolig, Læring, Børn og Erhverv. Vi arbejder med renovering og nybyggeri i feltet fra strategisk rådgivning til projektering og udførelse. Vi bygger arkitektfagligt baseret. Vi arbejder teambaseret. Vi hylder hverdagen. Vi arbejder ofte indefra og ud, så funktioner, daglig drift, de daglige behov og hverdagslivet prioriteres. Vi høster løbende priser for vores byggerier. Vi er i vækst.

Dig

  • Du har plus fem års erfaring
  • Du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • Du er fagligt velfunderet og en empatisk leder af dit projekteringsteam
  • Du har ørerne med på arbejde, taler og skriver flydende dansk

Jobbet

Dine arbejdsfelter vil være projekt- og projekteringsledelse på store eller mellemstore projekter.

Løn iht. kvalifikationer. Samtalerne afholdes løbende.

Tiltrædelse snarest muligt, vi ønsker det rette match.

Hvis du sidder i en uopsagt stilling, så finder vi en løsning på dette.

Pluskontoret Arkitekter

Vi tror på at #arkitekturerforalle. Vi tror på værdiskabelse via bæredygtighed og proces.

Vi er en god flok omkring de 40 bestående af konstruktører, arkitekter, landskabsarkitekter, revisor, regnskabsassistent, piccoline og praktikanter.

Vi er en uafhængig arkitektfaglig virksomhed, der er 100 % ejerledet. Vi er grundlagt i 1993.

Vi holder til i Elvirasminde, en gammel chokoladefabrik midt i Aarhus C. Vi samles hver dag til frisklavet frokost.

Ansøgningen

Mail din ansøgning, CV og gerne relevant portfolio til e-mail: ms@pluskontoret.dk - skriv “Projekterings-/projektleder” i emnefeltet.

Spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte partner Bent Madsen, Bth på e-mail: bm@pluskontoret.dk, telefon: 53 74 40 01 eller adm. dir. Mette Stavad, cand. arch. på e-mail: ms@pluskontoret.dk, telefon: 53 74 40 04, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Mere

Du kan finde mere om Pluskontoret Arkitekter på vores hjemmeside herunder, LinkedIn, Facebook og Instagram - her kan du få indblik i vores projekter, det vi arbejder med og lidt af livet omkring os.

Hjemmeside

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 18.05.2021