Projekteringsleder søges til Arkitema

Opdateret 13.11.21

Til vores kontor i Carlsberg Byen i København søger vi lige nu en projekteringsleder til at stå i spidsen for nyt spændende ambitiøst boligprojekt. 

Vi søger en projekteringsleder til et stort og spændende boligprojekt i København. Er du projekteringsleder, har erfaring med boligprojekter og ønsker du at skabe inspirerende rammer i et projektforløb? Kan du bevare overblikket, og trives du med at drive projekter og få tingene til at ske? Så er vi meget interesserede i at høre fra dig. 

Tegnestuen i København er organiseret i teams i forhold til vores forskellige typer projekter, og det er her vi i fællesskab udvikler kompetencer og redskaber målrettet aktuelle behov og projekttyper. Som udgangspunkt bliver du tilknyttet et bolig-team(LIVING) på ca. 10-15 medarbejdere, med tiden kan du blive involveret i andre spændende projekter i andre teams. 

Arkitema har herudover en kompetence-organisation, som aktivt understøtter og udvikler disciplinen projekteringsledelse via blandt andet fora for projekteringsledere, sparring, skræddersyet intern uddannelse og udvikling af nye digitale værktøjer og kvalitetssystemer. 

Stillingen 

Som projekteringsleder får du muligheden for at løse komplekse opgaver, i tæt samarbejde med din projektgruppe. Du vil være bindeled og formidle samarbejdet mellem bygherre, totalentreprenør og projektets rådgivere, og du får det overordnede ansvar for koordinering.  

Du vil skulle varetage en bred vifte af opgaver, der indebærer alt fra udarbejdelse af og opfølgning på tidsplaner og økonomi, møder med bygherre, myndigheder og rådgivere samt sikre at deadlines, milepæle og kvalitet på projekterne overholdes. Din kontaktflade vil være bred og præget af engagement samt godt internt og eksternt samarbejde. Du skal derfor have evner til at kunne udvikle et velfungerende projektteam baseret på kendskab til teamets tværfaglige discipliner, således det er muligt at anvende kompetencer ift. de udfordringer og ændringer, der måtte ligge i projektet. 

Du vil få en vigtig rolle i projektgruppen, hvor du skal kunne navigere i de udfordringer og ændringer, der kan opstå, proaktivt bistå dine kolleger og øvrige rådgivere for at sikre de bedste løsninger til den rette kvalitet, tid og økonomi. 

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du har 

  • Erfaring med projekteringsledelse i boligprojekter 
  • Erfaring med at være bindeled mellem bygherreorganisation, rådgiverteam, myndigheder og entreprenører   
  • Gode forhandlingsevner, kan håndtere konflikter, er løsningsorienteret og kan udforme klare og letforståelige beslutningsoplæg 
  • Lederevner og et godt overblik over både arkitektfaglige og ingeniørfaglige discipliner, der gør dig i stand til at vurdere og prioritere en byggesags mange facetter 
  • Koordineringsevner og kan skabe grobund for et stærkt tværfagligt samarbejde i rådgiverteamet  
  • Rimeligt kendskab til rådgiverjura, byggelovgivning og udbuds- og entrepriseret 

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv - derfor har vi fokus på dig 

Arkitema er en videnvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling. 

Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kolleger klædes på med den nyeste viden indenfor lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling. 

Vores HR afdeling arbejder løbende for at sikre trygge rammer, klarhed, åbenhed og ordentlighed, som er den stabile base i dit ansættelsesforhold. 

På tegnestuen i Carlsberg Byen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i firmaet gennem fælles faglige og sociale arrangementer. 

Kontakt 

Send din ansøgning og CV til os snarest muligt her

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. 

Ansøgningsfrist: 13.12.2021