Projekt- og projekteringsleder søges af Arkitema

Opdateret 14.01.21

Har du erfaring med almene boliger, og vil du være med til at skabe æstetiske, bygbare og bæredygtige bygninger? Har du samtidig lyst til at arbejde på en ambitiøs tegnestue, der sætter udviklingen af medarbejdere og projekteringsmetoder højt? 

Arkitema søger lige nu en erfaren projekt- og projekteringsleder til team almen på vores kontor i Carlsberg Byen i København. Vi projekterer aktuelt på 4 store helhedsplaner, der alle renoveres gennemgribende, og vi har flere spændende projekter under opstart.

Arkitema har en stærk ambition om at være en positiv og synlig medspiller i udviklingen af fremtidens almene boliger. Vi arbejder målrettet med langtidsholdbar og bæredygtig arkitektur, hvor æstetik og medmenneskelighed er i højsædet. 

Vi har i team almen stor succes med vores mange projekter og arbejder med renovering såvel som nybyggeri. Du vil blive en del af et velfungerende og solidt team, der i øjeblikket tæller godt 20 engagerede kollegaer. Teamet er vores base, og det er her vi i fællesskab udvikler kompetencer og redskaber målrettet aktuelle behov og projekttyper. 

Om stillingen

I stillingen kommer du til at fungere både som projekt- og projekteringsleder. 

Som projektleder får du muligheden for at løse komplekse opgaver i tæt samarbejde med din projektgruppe. Du vil få en vigtig rolle i projektgruppen, hvor du skal kunne navigere i de udfordringer og ændringer, der kan opstå, samt proaktivt bistå dine kolleger og øvrige rådgivere for at sikre de bedste løsninger til den rette kvalitet, tid og økonomi. Du bliver desuden en del af et Arkitemas netværk inden for projektledelse hvor erfaringer, processer, værktøjer videndeles på tværs af organisationen. Dit arbejde med styring og ledelse tager udgangspunkt i Arkitemas redskaber og paradigmer, der sikrer kvalitet i vores processer og projekter.

Som projekteringsleder styrer du den samlede rådgivning. Det indebærer alt fra udarbejdelse af og opfølgning på tidsplaner og økonomi, ledelse af møder med bygherre, myndigheder og rådgivere samt sikre at deadlines, milepæle og kvalitet på projekterne overholdes.

Vi forestiller os, at du

  • Har en baggrund som enten arkitekt eller bygningskonstruktør
  • Har minimum 5-7 års erfaring med projekt-/ projekteringsledelse i totalrådgivning
  • Har solid byggeteknisk viden
  • Har god kendskab til rådgiverjura, byggelovgivning og udbuds- og entrepriseret
  • Har godt kendskab til Landsbyggefondens almindelige og særlige vilkår for støtte til almene boliger
  • Har erfaring med at være bindeled mellem bygherreorganisation, rådgiverteam, myndigheder og entreprenører  
  • Har gode forhandlingsevner, kan håndtere konflikter, er løsningsorienteret og kan udforme klare og letforståelige beslutningsoplæg
  • Har lederevner og et godt overblik over både arkitektfaglige og ingeniørfaglige discipliner, der gør dig i stand til at vurdere og prioritere en byggesags mange facetter
  • Er god til at koordinere og skabe grobund for et stærkt tværfagligt samarbejde i rådgiverteamet
  • Er god til at kommunikere, både internt samt med kunder og samarbejdspartnere
  • Er indstillet på at bidrage til et godt arbejdsklima i et velfungerende projektteam.

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv - derfor har vi fokus på dig

Arkitema er en videnvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.

Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kolleger klædes på med den nyeste viden indenfor lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling.

Vores HR-afdeling arbejder løbende for at sikre trygge rammer, klarhed, åbenhed og ordnede forhold, som er den stabile base i dit ansættelsesforhold.

På tegnestuen i Carlsberg Byen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i firmaet gennem fælles faglige og sociale arrangementer.

Kontakt

Send din ansøgning og CV via nedenstående link til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Søg jobbet her

Jobområde:

Arkitekt, Bygningskonstruktør

Kontor:

København

Ansættelse:

Fastansættelse

Tiltrædelse:

1. april 2021

Kontaktperson:

Søren Haugsted, Partner
E-mail: sha@arkitema.dk
Telefon: 21 91 66 25

Ansøgningsfrist: 28.02.2021