PLH Arkitekter søger bæredygtighedsansvarlig

Opdateret 21.12.18

Vi søger nu en ny bæredygtighedsansvarlig, der kan fungere som bæredygtighedsrådgiver og vejleder for vores designteams.

PLH Arkitekter arbejder bredt indenfor områderne erhvervs-, kultur- og sundhedsbyggerier, workplace design, skoler, boligbebyggelser, renoveringer og infrastruktur. Vores målsætning er at forbedre brugernes livskvalitet gennem design. Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på brugernes identitet, øje for stedets kvaliteter og respekt for projektets økonomiske ramme. For PLH er bæredygtighed ikke blot et spørgsmål om energioptimering – men vi arbejder seriøst og ambitiøst med bæredygtighedsbundlinjer på både det menneskelige, det sociale og det miljømæssige område.   

Vi søger nu en ny bæredygtighedsansvarlig, der kan fungere som bæredygtighedsrådgiver og vejleder for vores designteams. Du skal have arbejdet med bæredygtigt byggeri i mindst 5 år og have den faglige tyngde og personlige gennemslagskraft, som det kræver at forme tegnestuens miljøpolitik og samtidig være med til at fremme PLHs interesser på området.

Stillingen som bæredygtighedsansvarlig indebærer, at du deltager aktivt på tværs af alle projekter, der projekteres hos PLH, og kan vejlede om og forstå at balancere de forskellige kriterier i de mange certificeringer, så vi opnår et bæredygtigt kvalitetsbyggeri, der stiller både bygherre og brugere tilfredse. Du skal også udarbejde og tilpasse vores generelle bæredygtighedspolitik, så den understøtter vores overordnede målsætninger og øvrige aktiviteter på området.

Udover rollen som bæredygtighedsansvarlig kan du også forvente at indgå som ”almindelig” arkitekt og/eller konstruktør i tegnestuens projekter og konkurrencer. 

Vores ønske-kandidat:

  • Er uddannet DGNB-Auditor
  • Er uddannet arkitekt eller konstruktør og har mindst 5 års erfaring inden for bæredygtighedsrådgivning.  
  • Er proaktiv, initiativrig og selvkørende – og meget gerne erfaring med at udforme og implementere politikker, principper, retningslinjer el. lign på bæredygtighedsområdet
  • Er dygtig til strategisk formidling – du kan formulere og videreformidle fordelene ved PLH’s bæredygtige byggeri både internt og eksternt til bygherrer, myndigheder, brugere, medarbejdere og øvrige interessenter.

Vi kan tilbyde:

  • Et unikt job med stor indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • En nøglerolle som den der tegner PLH’s overordnede miljøpolitik
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med en stor og bred portefølje af interessante projekter
  • Et sjovt kollegialt miljø med ca. 90 kolleger fordelt med stor spredning på anciennitet og 15 forskellige nationaliteter.

Ansøgning

Send din ansøgning vedhæftet CV og DGNB-certifikat til JOB@plh.dk senest mandag den 21. januar. Mærk ansøgningen ’Bæredygtighedsansvarlig’ i emnefeltet. I din ansøgning må du meget gerne beskrive, hvordan du tidligere har arbejdet med bæredygtigt byggeri, samt hvilke resultater du har skabt.  

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte partner og arkitekt Søren Mølbak på e-mail: SM@plh.dk eller mobil: 27 20 05 91.


Om PLH Arkitekter
Hos PLH lægger vi vægt på at have en uformel tone og tværfaglig synergi på tegnestuen. Vi har mange nationaliteter under samme tag, og vi bringer alle forskellige oplevelser og erfaringer i spil i vores arbejde. Uanset forskelle har vi en ting til fælles: interessen for vores kunder, design og hinanden.

Når vi designer, er vores fornemmeste opgave at skabe strukturer og rammer, der forbedrer menneskers livskvalitet. Med innovativt design baseret på analyser af vores kunders behov og udfordringer, skaber vi løsninger, der er med til at forme fremtiden. Spektret af projekter spænder vidt - fra kulturbyggerier til boliger, infrastrukturopgaver, transformeringer og kontorbyggeri – både i Danmark og udlandet.

Besøg os på Facebook, LinkedIn og Instagram for et indblik i PLHs kultur.

Mere om at arbejde hos PLH på www.plh.dk/karriere/

Ansøgningsfrist: 21.01.2019