Panum & Kappel søger projekteringsansvarlig

Opdateret 18.03.21

Er du en rutineret konstruktør eller arkitekt, som kan udvikle og gennemføre arkitektur af høj kvalitet, fra projektering til byggeri?

Vi søger en arkitekt eller bygningskonstruktør med minimum tre års erfaring med projektering af byggeri, til at lede og udarbejde virksomhedens mange varierende projekteringsopgaver, indenfor transformation og renovering af eksisterende byggeri og byggede miljøer.

Du er en procesorienteret koordinator, der formår at holde fokus på målsætning og kvalitet i projekterne, og du har et skarpt blik for gode løsninger i både helheden og detaljen.

Det forventes, at du har erfaring med projektering, håndtering af udbud, tilsyn og projektopfølgning i tværfaglige samarbejder med eksterne rådgivere, og en solid viden om byggeprocesser og materialer.

Du besidder 

  • En baggrund som enten arkitekt eller bygningskonstruktør med min. tre års erfaring (evt. med håndværksmæssig baggrund)
  • Erfaring med byggeriets faser fra myndighedsprojekt frem til aflevering hos bygherre
  • Projekteringserfaring i Revit
  • Erfaring indenfor IKT og BIM
  • Kendskab til Molio beskrivelsesværktøj
  • Gode byggetekniske kompetencer med et bredt materialekendskab
  • En positiv tilgang til udfordringer og er proaktiv og handlekraftig
  • At du kommunikerer professionelt både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Kørekort B er en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder dig

  • Et kreativt arbejdsmiljø med et ambitiøst niveau for projekters gennemførelse
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver indenfor bl.a. projektering, tilsyn og opfølgning på igangværende projekter.
  • Medbestemmelse og rig mulighed for at sætte dit præg på projekternes udformning
  • Løbende udvikling og uddannelse
  • Løn og ansættelsesvilkår iht. overenskomst, anciennitet og kvalifikationer.

Er det dig vi søger, så send os din ansøgning, CV og portfolio til e-mail: job@panumkappel.dk

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 30.04.2021