NOVA5 søger skarpe projekterende arkitekter og konstruktører

Opdateret 13.09.17

Hos NOVA5 arkitekter oplever vi i øjeblikket en markant opgavetilgang, og er derfor på udkig efter flere dygtige medarbejdere til vores projekteringsteams.

Er du arkitekt eller bygningskonstruktører med minimum tre års projekteringserfaring, så er det måske dig vi mangler. Som projekterende bliver du en del af en dynamisk dagligdag, til tider med et højt tempo. Opgaverne spænder fra visionære konkurrencer til byggeopgaver i forskellig skala og kompleksitet.

Det er en forudsætning, at du behersker Revit, og derudover forventer vi, at du er ansvarsfuld, pligtopfyldende og i stand til at arbejde selvstændigt. NOVA5 sætter stor pris på åbne og initiativrige personer med mod og engagement.

Lyder det som dig, så send en mail vores direktør Hanne Vinkel Hansen på e-mail: hvh@nova5.dk

NOVA5 er en ambitiøs arkitektvirksomhed i rivende udvikling. Vi har til huse i Københavns Klimakvarter på Østerbro - på øverste etage i et tidligere auktionshus med Danmarks største og hyggeligste taghave ”Østergro” som overbo. Tegnestuens bærende søjler er Bolig, Læring og Kultur, både som nybyggeri og transformation. NOVA5 beskæftiger i øjeblikket 25 dedikerede arkitekter, bygningskonstruktører, kommunikationsfolk, praktikanter og studerende. Kønsfordelingen er 50/50 både i ledelse og stab.

Ansøgningsfrist: 01.10.2017