Nøhr & Sigsgaard søger Akkvisitions- og udviklingschef

Opdateret 09.06.21

Nøhr & Sigsgaard er i udvikling med høj aktivitet inden for vores kerneområder skoler, institutioner og idrætsbyggerier, både som nybyggeri og renovering. Til at styrke vores fortsatte udvikling søger vi en dygtig medarbejder, der kan være drivkraften i vores akkvisitions- og udviklingsindsats.

Du vil i samarbejde med ledelsen indgå i arbejdet med forretningsudvikling og strategi, på kortere og længere sigt, og du vil få ansvaret for at drive vores tilbudsarbejde.

Du har formentlig erfaring fra en tilsvarende rolle på en tegnestue, et ingeniørkontor eller hos en bygherre, og du har lyst til og mod på at indtage en central rolle i tegnestuens fremtid.

Dine opgaver:

  • Tilbudsarbejde, herunder tilbudsskrivning, facilitering og styring af tilbudsprocesser, udarbejdelse af tilbudsstrategier mv.
  • PQ-arbejde, herunder teamdannelser, sparring om PQ-strategi og udarbejdelse af PQ-ansøgninger.
  • Markedsudvikling, herunder forretningsstrategi, markedsanalyser og afsøgning af nye markeder.
  • Opsøgning af nye kunder og dialog med eksisterende kunder.
  • Strategi og markedsføring, herunder sparring med ledelsen om strategi og positionering af virksomheden.

Dine kvalifikationer:

  • Vi forestiller os at du har en uddannelse inden for kommunikation eller byggeri - eller begge dele.
  • Du har kendskab til offentligt byggeri og byggeriets processer og procesforløb.
  • Du har erfaring med planlægning af tilbudsprocesser og udarbejdelse af tilbud ved EU-udbud og udbud efter Udbudsloven.
  • Du har stærkt branchekendskab og et godt netværk på tværs af branchen.
  • Du er analytisk og kan fange essensen af et udbudsmateriale - også det, der står mellem linjerne.
  • Du er strategisk tænkende og kan tilrettelægge og drive en tilbudsproces.
  • Du har stærke kommunikative evner. Du formulerer dig præcist og indholdsrigt - og medrivende.

Dine egenskaber:

  • Du er en holdspiller, der trives bedst i samarbejdet med dine kolleger. Du befinder dig godt i en travl hverdag, hvor der til tider er mange ender, der skal knyttes sammen. Du er udadvendt og skaber gode relationer til dine kolleger og til samarbejdspartnere.
  • Du er målrettet og beslutningsdygtig - du er ikke bange for at gå forrest og tage et ansvar.
  • Du har overblik, kritisk sans og er ikke bange for at kassere en idé, når der kommer en bedre. Du følger tingene til dørs.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende job i en ambitiøs arkitektvirksomhed med stærke værdier.
  • Du bliver en central del af tegnestuens drift og udvikling. Du får stort ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Du vil i det daglige arbejde tæt med ledelsen og med vores kommunikations- og grafiske arkitekt, og du vil få stor indflydelse på dit job.
  • Vi tilbyder en løn, som svarer til dine kvalifikationer.

Om os:                

Nøhr & Sigsgaard er en uafhængig arkitektvirksomhed, som skaber bæredygtige byggerier af høj arkitektonisk og funktionel kvalitet.

Vores primære fokus er rettet mod byggerier til børn og unge, et område vi arbejder dynamisk og engageret med gennem mere end 25 år. Vi har særligt stærke kompetencer inden for offentligt byggeri, herunder skoler, daginstitutioner og uddannelsesbyggerier, idræts- og kulturbyggerier, med et stort antal fuldførte nybyggerier og renoveringsopgaver.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte partner Mads Koch på e-mail: mk@msark.dk

Ansøgning sendes også til Mads.

Ansøgningsfrist: 11.07.2021