Landskabsarkitekt med minimum 5 års erfaring indenfor skitsering og projektering

Opdateret 13.01.22

JJW Arkitekter søger en dygtig landskabsarkitekt med minimum 5 års skitserings- og projekterings erfaring til at indgå team af landskabsarkitekter på tegnestuen.

JJW ARKITEKTER

Hos JJW ARKITEKTER arbejder vi i vores rådgivning og projekter, med udgangspunkt i ønsket om at ‘særliggøre det almindelige’. Vi tager samfundsmæssigt ansvar og skaber skræddersyede rum, bygninger, bebyggelser og byrum, til almindelige menneskers hverdag – vi gør hverdagsrum til noget særligt.

Der er ingen tvivl om, at vi som virksomhed sætter størst aftryk via vores projekter, men vi ønsker også at drive virksomhed med et ansvarligt udgangspunkt. Det gælder ledelsesbeslutninger, måden virksomhedens medarbejdere ledes på, hvem vi handler med, hvordan vi bor, og alle de måder vi interagerer med verden på.

Hos os handler arkitektur ikke om en bestemt stil, men snarere om forholdet til kunden, samarbejdspartnerne og det konkrete projekt - det vi kalder arkitektonisk adfærd.

Jobbet

Vi søger en dygtig og engageret landskabsarkitekt som kan fastholde ideerne i vores projekter, og varetage landskabsprojekteringen fra skitsering til udbudsmateriale og gerne fagtilsyn i udførelsesfasen.

Bæredygtighed, klimatilpasning og certificeringer er nøglebegreber i tegnestuens grønne profil, hvorfor kompetencer indenfor dette område også prioriteres højt.

Vores arbejde med landskab knytter sig især til tegnestuens øvrige opgaver, der falder indenfor områderne: boligbyggeri, boligbebyggelser/renoveringer i den almene boligsektor, børneinstitutioner og skoler, samt plejeboliger- og erhvervsbyggeri.

Vi forventer at du uden vanskeligheder arbejder med AutoCAD med LAND, Adobe- samt Office pakken SketchUp og Revit.

På tegnestuen arbejder vi i teams. Vores fremtidige kollega skal derfor kunne arbejde løsningsorienteret og have gode samarbejdsevner fagligt, såvel som tværfagligt og meget gerne været et positivt socialt bidrag.

Vi tror på glade medarbejdere, hvorfor vi søger en fagligt velfunderet og selvudviklende person der har lyst til at deltage som holdspiller på JJW Værkstedet.

Du kan læse mere om os og vores projekter på www.jjw.dk

Eventuelle spørgsmål besvares af Partner, Lars Andersen 2169 8969

Tiltrædelse – snarest muligt. Samtaler afholdes løbende

Ansøgning indeholdende cv samt relevante bilag uploades til ansøgningsportalen via www.jjw.dk

 

Ansøgningsfrist: 11.02.2022