Kullegaard søger Teknisk designer

Opdateret 07.11.17

Er du teknisk designer med administrative evner?

Trives du med at have forskelligartede opgaver og flere bolde i luften? Og har du lyst til at bidrage til en funktionel hverdag? Kullegaard er en virksomhed i udvikling, og vores kontor i København har over de seneste år ekspanderet i en sådan grad, at vi nu har vi brug for en energisk kollega, der kan bidrage med tegnetekniske kompetencer til vores projektteams og hjælpe med daglige administrative opgaver.

Du bliver en del af et team på 15-20 medarbejdere, hvor vi alle tager ansvar, og fokus er på styrkebaseret ledelse. Vi sætter derfor en dyd i at fastholde og udvikle vores team, så vi sammen udgør et stærkt hold både nu og på sigt. Vores omdrejningspunkt er altid på den enkelte medarbejders styrke, og vi søger hele tiden at finde vejen til, hvordan vi sammen skaber en succes.

Som teknisk designer med administrative ansvarsområder skal du hjælpe til med følgende opgaver:

  • Designteknisk support af projektteams på større og mindre opgaver
  • Kalenderkoordinering for vores ledende medarbejdere, herunder mødeindkaldelser
  • Klargøring til møder
  • Daglig drift af kontoret – kaffe/te-brygning, bestilling af kontorartikler, oprydning og lignende
  • Klargøring/afrydning i forbindelse med frokost for dine kollegaer på kontoret
  • Funktion som receptionist – modtagelse af gæster, besvarelse af telefon.

Det er centralt, at vi har et godt arbejdsmiljø, at gæster mødes med et smil, og kontoret i det hele taget er velfungerende og præsentabelt. Med den administrative funktion får du en helt centrale rolle i at sikre, at det fungerer, hvilket sker i samspil med administrationen på vores kontor i Holbæk. Derudover kommer du selvfølgelig også til at bidrage med din viden og kompetencer inden for det designtekniske område.

Afhængig af dine ønsker til jobbet, har vi mulighed for at tilpasse antallet af arbejdstimer, så det imødekommer både dine og vores behov – du skal dog forvente, at jobbet som minimum omfatter 28 timer om ugen, og at du senest skal møde kl. 9.00 mandag til fredag på vores kontor i København. 

Om dig

Du er uddannet teknisk designer og har erfaring med brug af office-pakken. Derudover ser vi gerne, at du kan tegne i Revit, men det er ikke et krav. Det er endvidere centralt, at du er serviceminded og ønsker at hjælpe til med større såvel som mindre opgaver, der alle er med til at skabe en god hverdag på vores kontor. Kendetegnet for dig er derfor, at du er åben, imødekommende og udadvendt, har gåpåmod og tager initiativ, kan have flere bolde i luften på samme tid, er energisk og positiv indstillet, så vi sammen kan sikre et godt fundament for dagligdagen.

Vi tilbyder 

Løn og pension efter kvalifikationer.  Sundhedsforsikring samt frokost- og motionsordning.

Skriv til os

Vil du være en del af Kullegaard, så send din ansøgning og dit CV til e-mail: karriere@kullegaard.dk, mærket “Teknisk designer”.

Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du synes, at jobbet er noget for dig.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte partner Kasper Kullegaard på telefon: 22 75 54 13.

Ansøgningsfrist: 08.12.2017