Kullegaard søger kommende konstruktør

Opdateret 02.10.17

Er du kommende konstruktør og søger du et udfordrende og varieret praktikforløb?

I Kullegaard har vi et fagligt højt ambitionsniveau, og vi søger hele tiden at kombinere vores viden og erfaring med nye impulser. Det gør vi bl.a. ved at tilknytte praktikanter, der bidrager med faglige input, som betyder, at vi sammen udfordrer og udvikler vores kompetencer. Til foråret 2018 søger vi derfor ambitiøse og engagerede konstruktørpraktikanter til vores kontorer i Holbæk og København.

Som praktikant hos os kommer du til at indgå i et projektteam, hvor vi i fællesskab løser konkrete opgaver gennem sparring og samarbejde, og du kommer til at deltage i vores daglige aktiviteter som eksempelvis bygherremøder, projekteringsmøder og byggepladsbesøg. For os er det centralt, at du får berøring med hele processen af et byggeri – fra de indledende idéer og tanker til den endelige udførelse og aflevering. Det giver et helhedsorienteret perspektiv, som er centralt for dit arbejde. Vi bygger din praktikperiode op omkring dine læringsmål for forløbet, så vi sammen sikrer, at du får det ønskede udbytte af praktikforløbet hos os.

Om dig

Vi forventer, at du har solidt kendskab til Revit – meget gerne suppleret med byggeteknisk viden. Derudover er det er en fordel, hvis du også kender til Sigma. 

Kullegaard er den rette organisation for dig, hvis du vægter den brede og flade organisation, prioriterer ejerskab til dine projekter, og søger mangfoldighed i dine arbejdsopgaver og i din hverdag. Vi forventer, at du er grundig, samvittighedsfuld og har gå-på-mod til at tage hverdagens udfordringer med et smil.

På vores kontor i Holbæk bliver du en del af et team med omkring 50 kollegaer, og i København kommer du til at arbejde sammen med godt 15 medarbejdere. Begge kontorer arbejder tæt sammen, og du får derfor mulighed for dialog og sparring med omtrent 65 medarbejdere, der alle er klar til at bidrage til dit praktikforløb.

Skriv til os

Vil du være en del af Kullegaard, så send en motiveret ansøgning og CV til e-mail: praktik@kullegaard.dk, mærket “Konstruktørpraktikant”.

Har du spørgsmål til praktikforløbet hos os, er du velkommen til at kontakte partner og bygningskonstruktør Kasper Kullegaard på e-mail: kk@kullegaard.dk.

Ansøgningsfrist: 30.11.2017