Kreativ leder til Team Byplan - Sweco Architects

Opdateret 06.05.22

Trives du i en tværfaglig relationspræget hverdag? Finder du det motiverende at arbejde med arkitektoniske rammer i den indledende fase af store som små projekter? Har du erfaring fra kommuner og/eller private rådgivningsvirksomheder?

Til vores team Landskab- og Byplan i Sweco Architects søger vi en fagligt stærk byplanarkitekt med solid erfaring inden for fysisk planlægning og projektledelse til  rollen som kreativ leder for vores faglige felt ’Byplan’.

Om Team Byplan

Vi er i alt 16 specialister i byplanlægning, og vi arbejder for at skabe grundlaget for fremtidens velfungerende byer. Vi bistår vores kunder med rådgivning inden for alle aspekter af byplanfaget, lige fra de helt tidlige faser med udvikling af visioner til mere konkrete projekter inden for byplanlægning. Opgaverne spænder over store byudviklingsprojekter og strategisk byplanlægning til udarbejdelse af helhedsplaner, udviklingsplaner og bebyggelsesplaner samt lokalplanlægning.

Du vil indgå i et engageret team af både byplan- og landskabsarkitekter på kontoret i København, samt få tæt samarbejde med vores dygtige kolleger på kontoret i Silkeborg.

Du får ansvar

Som kreativ leder er du ansvarlig for den faglige ledelse af teamet, udvikling af det faglige felt og salg af nye sager. Du skal særligt varetage udarbejdelse af tilbud og vil ofte være det første ansigt vores kunder møder, når vi starter op på nye projekter. Det er dit ansvar, at alle projekter udføres efter en veltilrettelagt plan, så de ønskede mål opnås.

Derudover skal du også selv være udførende projektleder på egne projekter. Som projektleder er det dig, der fører projektet sikkert igennem dets udførelse fra start til slut, herunder sørger for den korrekte bemanding, tids- og økonomistyring samt kvalitetsstyring. Alt sammen, så vi overholder vores aftaler med kunderne, og de føler sig trygge.

Byplan har berøringsflader med mange af tegnestuens øvrige faglige felter og vores ingeniørkolleger i de øvrige divisioner. Der er derfor rig mulighed for at opsøge og udvikle samarbejder på tværs af Sweco. Vi er allerede i gang med udviklingen af flere nye tværfaglige værktøjer og i den sammenhæng vil du få en central rolle.

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være byplanlægger, urban designer, arkitekt eller en anden uddannelse, som er relevant ift. arbejdet med byudvikling. Udvikling af velfungerende byområder starter med et solidt og gennemarbejdet plangrundlag, hvorfor det er vigtigt, at du har indgående kendskab til Planloven, planhierarkiet, planprocesserne og gerne kendskab til detailhandelslovgivning. Du har min. 5 års erfaring samt erfaring med projektledelse og fysisk planlægning.

Vi arbejder i tæt dialog med vores kunder og kommuner, så du skal være samarbejdsorienteret, have gode kommunikative evner, formå at håndtere komplekse sager – også når det går stærkt, og du har viljen til at tage ansvar igennem hele projektforløbet. Der vil som sagt være meget samspil med tegnestuens øvrige faglige felter, ingeniørkollegerne i Sweco og kundens stakeholders, hvorfor overblik og procesledelse er vigtige redskaber, du skal bringe i spil.

Som kreativ leder skal du også have et godt strategisk overblik og være udviklingsorienteret og have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig af nye tendenser inden for byudvikling. Du skal generelt trives i selskab med mange forskellige mennesker og kunne håndtere, at dagsprogrammet ofte tager en uventet drejning.

Sådan kommer du videre

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Mette Fuglkjær, kreativ leder for Byplan, på tlf. 31687741 eller mette.fuglkjaer@sweco.dk eller Anja Boserup, teamleder for Landskab og Byplan på tlf. 51559008 eller anja.boserup@sweco.dk. Brug linket her for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 27. maj 2022. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed.

Ansøgningsfrist: 27.05.2022