Juul Frost Arkitekter søger sagsarkitekt

Opdateret 23.06.22

Vil du være en del af en ambitiøs, udfordrende og alsidig tegnestue, der arbejder på tværs af by-, bygnings- og landskabsarkitektur?

Vi har susende travlt med store og ambitiøse projekter i Danmark og Skandinavien. Derfor søger vi en dygtig projekt- og designansvarlig arkitekt, der vil være en del af vores stærke faglige og sociale fællesskab.Vil du være en del af en virksomhed, der er optaget af at levere fremsynet byudvikling, arkitektur og landskabsarkitektur? Vi tilbyder varierende og interessante opgaver med fokus på trivsel, sundhed og bæredygtighed samt et dedikeret hold af 30 kolleger, der værdsætter godt teamwork på ethvert niveau.

  • Du har mere end fem års erfaring som arkitekt
  • Du arbejder selvstændigt og kan indgå i et tværfagligt team
  • Du har lyst og kompetencer til at tage projektansvar
  • Du tænker konceptuelt og brænder for et stærkt design
  • Vi ser gerne, at du har godt kendskab til ArchiCAD og BIM.

Vil du være en del af en social arbejdsplads med faglige lounges, årlige studieture og plads til en dukkert med kollegerne efter arbejde? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Partner, Søren Askehave på e-mail: sas@juulfrost.dk eller telefon: 32 95 95 78

ANSØG

Send os en ansøgning og dit CV til e-mail: job@juulfrost.dk snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 15.08.2022