Hotline til råd og vejledning

Danske Arkitektvirksomheder har lavet et samarbejde med advokatvirksomheden Bird & Bird, der giver medlemmer mulighed for at ringe gratis om sager vedrørende persondataforordningen. 

Nu kan du få hjælp til at omstille din virksomhed til de nye persondataforordningsregler, der træder i kraft 25. maj. Du kan få hjælp via en direkte hotline til advokatvirksomheden Bird & Bird, der har bistået Danske Arkitektvirksomheder ved arrangementer vedrørende persondataforordningen samt hjulpet med at udarbejde en række dokumenter og vejledninger om persondataforordningen. Materialet kan du finde her på siden. 

Som noget nyt har vi i samarbejde med advokaterne hos Bird & Bird oprettet en telefonisk hotline, der giver dig mulighed for at ringe og stille spørgsmål angående persondataforordningen. Det er gratis at ringe til advokatkontoret, men skal der foretages yderligere i sagen som fx udarbejdelse af dokumenter eller gennemgang af procedurer, så skal der betales honorar til den pågældende advokat. 

Det er fortsat muligt at ringe til Danske Arkitektvirksomheders egne advokater, men for den bedst mulige vejledning inden for persondataforordningen opfordres der til at ringe til Bird & Bird.

Hotline-nummeret til Bird & Bird er tlf. 3914 1626 og kan benyttes på hverdage mellem kl. 9 og 15.

Vær opmærksom på, at den gratis ordning kun gælder telefonisk kontakt.