HOLSCHER NORDBERG SØGER PROJEKTERINGSARKITEKT/KONSTRUKTØR

Opdateret 17.03.17

Holscher Nordberg Architecture and Planning søger dygtige projekteringsarkitekter og bygningskonstruktører.

Hos Holscher Nordberg har vi travlt, tegnestuen vokser og vi oplever stor opgavetilgang. Som en del af tegnetuens forsatte udvikling har vi fokus på at styrke vores projekteringsafdeling, og søger derfor efter dygtige projekteringsarkitekter og bygningskonstruktører til at blive en del af vores team.

I øjeblikket projekterer og udfører vi mere end 200.000 m2 bolig- og kontorbyggeri fordelt på over 20 projekter primært i hovedstadsområdet. Har du solid erfaring med projekteringsarbejdet, gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til det gode arbejdsklima i et målrettet projekteringsteam, så er det dig vi søger.

HVEM ER DU

Du er uddannet arkitekt eller konstruktør og har minimum tre til fem års erfaring med projektering. Vi forventer at du;

  • er en ambitiøs og dygtig arkitekt eller bygningskonstruktør
  • har erfaring med projektering af byggeopgaver
  • har erfaring med udarbejdelse af bips-beskrivelser
  • er velformuleret mundtlig og skriftlig
  • evner at bidrage til et godt arbejdsklima i et velfungerende team.

VI TILBYDER

Et meningsfyldt og udfordrende arbejde på en ung og social tegnestue. Som en del af projekteringsteamet hos Holscher Nordberg vil du være med til at føre tegnestuens visioner ud i livet i et tæt samarbejde med ingeniører og andre fagpersoner. Vi tilbyder en alsidig hverdag kendetegnet af professionalisme og høje kvalitetskrav i et miljø præget af godt humør og kollegialt samvær.

HVEM ER VI

Holscher Nordberg er en ambitiøs, yngre arkitekt- og planlægningstegnestue med base i København. I øjeblikket er vi over 40 ansatte inklusiv arkitekter, konstruktører og administration. Holscher Nordberg arbejder primært med relationen mellem bygning, byrum og byplanlægning. Igennem det seneste årti har vi udført en lang række projekter inden for såvel byplanlægning og byrum som bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri. I øjeblikket projekterer og udfører vi en række større bolig- og kontorprojekter primært i hovedstadsområdet. Desuden deltager vi løbende i inviterede konkurrencer med bl.a. byplanlægning, kultur- og institutionsbyggeri.

MERE INFORMATION

Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Office Manager Søren Yde, på telefon: 39 20 00 33 eller e-mail: syj@hnap.dk. Du kan læse mere om tegnestuen på www.holschernordberg.dk

ANSØGNING

Har du lyst til at blive en del af holdet, så send din ansøgning med CV og portfolio til e-mail: job@hnap.dk med PROJEKTERING i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende med henblik på ansættelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 28.04.2017