HOLSCHER NORDBERG søger kommunikationsspecialist

Opdateret 09.01.19

Vi søger en dygtig og engageret Business Development & Communications Coordinator. Som ansvarlig for forretningsudvikling & kommunikation, vil du varetage en bred vifte af opgaver. Vi leder derfor efter en ny kollega, som har lyst til at formidle arkitektur og har en interesse for det strategiske arbejde ifm. udviklingen af tegnestuens projektportefølje.

KOMMUNIKATION

Ansvarlig for udvikling af tegnestuens markeringsstrategi, herunder ansvaret for at koordinerer og eksekverer kommunikationsarbejdet. Du vil i tæt samarbejde med tegnestuens ledelse, håndtere tegnestuens pressearbejde og arbejde med kommunikation af vores projekter og aktiviteter. Vi forventer at du har stærke kommunikative evner og kan fortælle en god historie med et klart budskab.

Kommunikationsopgaverne vil bl.a. indeholde:

  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, præsentationsmateriale og opsøgende pressearbejde
  • Opdatere og drive tegnestuens hjemmeside og vores identitet på sociale medier
  • Facilitere og drive processen omkring udvikling af en ny hjemmeside
  • Kommunikation og markedsføring i forhold til rekruttering af medarbejdere og praktikanter m.m.

FORRETNINGSUDVIKLING

Ansvarlig for tegnestuens PQ-arbejde, herunder overvågning og research af markedet i forbindelse med leads og udbud. Du vil stå i spidsen for teamdannelser og være tegnestuens kontaktperson og ansigt ud ad til for andre tegnestuer og samarbejdspartnere.  Du vil indgå i et tæt samarbejde med tegnestuens ledelse og være ansvarlig for udarbejdelsen af PQ-ansøgninger og tilbud samt præsentationsmateriale for tegnestuen herunder udarbejdelse af tekst, billeder og grafisk materiale/opsætning.

Forretningsudvikling vil bl.a. omfatte:

  • Strategisk udvikling af fokusområder og nye markeder
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere og opsøgende arbejde
  • Ansvarlig for udarbejdelse af ansøgnings og præsentationsmateriale inkl. udfærdige projektbeskrivelser.

DEN RETTE KANDIDAT TIL STILLINGEN

  • Stærke kommunikative evner i skrift og grafisk arbejde
  • Er proaktiv og selvstændigt arbejde
  • Kan arbejde struktureret frem mod deadlines
  • Erfaring med Adobe pakken, specielt InDesign
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale 
  • Gerne min. tre års erfaring og viden fra byggebranchen og det byggede miljø

MERE INFORMATION

Tiltrædelse hurtigst muligt. Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Office Manager Søren Yde, på telefon: 39 20 00 33 eller e-mail: syj@hnap.dk.

HOLSCHER NORDBERG

Holscher Nordberg er en prisvindende arkitekt- og byplanlægningstegnestue baseret i København. Vores kompetencer inden for byplanlægning og arkitektur dækker hele det arkitektoniske spektrum fra byplanlægning og konceptudvikling til skitsering og projektering. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret projektforståelse og vi arbejder i alle skalaer, fra overordnede planstrategier til mindre designdetaljer. Du kan læse mere om tegnestuen på www.holschernordberg.dk samt besøge vores profiler på Facebook, Linkedin og Instagram for et indblik i vores projekter. 

ANSØGNING

Motiveret ansøgning med CV sendes til e-mail: syj@hnap.dk.

Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 08.02.2019