H+ARKITEKTER søger projekteringsledere

Opdateret 31.03.21

Har du det sorte bælte i projekteringsledelse?

Vi søger erfarne projekteringsledere med et helhedssyn og overblik til vores mange spændende opgaver inden for kulturarv, boliger, erhverv, forskning og uddannelse. Vær med til at sætte dit præg på livet både i og mellem bygningerne med arkitektur, hvor mennesker trives!

Som projekteringsleder bidrager du til, at byggeprocessen forløber som planlagt, uden forsinkelser og inden for den økonomiske ramme. Du har modet til at svinge dirigentstokken for at sikre bygbarhed i det projekterede, og du kan sætte retning for byggeriet med klare prioriteter og beslutninger truffet på et oplyst grundlag.

Du formår at binde projektet og processerne sammen og har forståelse og respekt for byggeriets forskellige aktører. Det er derfor afgørende, at du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder. Med dine stærke planlægningsevner kan du sikre en koordineret indsats i projekteringen - en indsats, der skaber værdi for bygherren og den fremtidige drift.

Vi ser dig i rollen som bygherrens forlængede arm ind i projekteringsteamet. Du skal derfor være i stand til at sætte rammen om en god proces med en evne til at kunne forudsige muligheder og risici.

OM DIG

  • Arkitekt eller Konstruktør med solid erfaring med projekteringsledelse
  • Indgående kendskab til YBL og ABR18
  • Indgående kendskab til myndighedshåndtering
  • Indgående kendskab til byggeriets processer
  • Erfaring med teknisk tungt byggeri, transformation, ombygning og renovering er en fordel
  • Gerne byggeøkonom eller projekteringslederuddannelse
  • En personlighed der rimer på vores værdisæt: AMBITION, MOD, RESPEKT, ENGAGEMENT.

VI ER

En tegnestue bestående af ca. 100 ambitiøse og dygtige arkitekter, indretningsarkitekter, bygningskonstruktører, tekniske designere, ingeniører og byggeøkonomer. Med afdelinger i hhv. Nakskov, Aarhus, Odense og hovedkontoret i København dækker vi tilsammen det meste af Danmark.

Vi har en bred portefølje inden for renovering, restaurering og nybyggeri. Med mange rammeaftaler er vi desuden markedsledende inden for statsligt byggeri. Fællesnævneren er et højt kvalitetsniveau i alle aspekter af vores arbejde.

Du bliver en del af en tegnestue, der bygger på et stærkt fagligt og socialt fællesskab, med en gensidig respekt for hinandens forskelligheder og fagligheder. Her er højt til loftet, flad ledelsesstruktur og god teamspirit på tværs af vores fagligheder.

Besidder du de rette kvalifikationer og kan du se dig selv i stillingen, så send os din ansøgning med CV til e-mail: job@hplus.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Jesper Wegener på e-mail: jw@hplus.dk eller telefon: 2081 9073.

Arbejdstid: 37 timer/ugen.

Arbejdssted: København eller Odense.

Løn: Efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler.

Ansøgningsfrist: 30.04.2021