H+ARKITEKTER søger laboratoriespecialist

Opdateret 17.12.21

Kunne du se dig i en hverdag som en del af vores lab-team, hvor innovation, funktionalitet og teknisk kundskab er de primære drivere? Og har du modet til at tage laboratoriebyggeri til næste niveau for visionære bygherrer?

Vi søger dig, der kan omsætte din indsigt og erfaring med teknisk kompliceret laboratoriebyggeri til innovative og inspirerende forskningsfaciliteter for nogle af verdens førende forskere og studerende.

Du får ansvar og vil komme helt ind i kernen af projekterne, som du følger gennem alle processerne. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig og byde ind med din viden i en tillidsbaseret kultur, hvor vi samarbejder og udfordrer hinanden, og hvor engagement er en integreret del af hverdagen.

OM DIG

Vi søger en erfaren arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør eller maskinmester, der er hjemmevant inden for laboratoriebyggeri og teknisk tunge, avancerede forskningsmiljøer i drift. Du har indgående kendskab til alle processer omkring brugere og driftspersonale i universitets- og forskningsmiljøer og dermed erfaring med brugerforståelse og brugerinddragelse. Med en helhedsforståelse mellem byggeri og drift har du bygbarheden i fokus og kan sikre, at viden overføres gnidningsfrit fra projekteringsfase til byggeriets udførelse

Kan du sætte flueben ved:

  • Minimum tre års LAB erfaring, herunder erfaring med projekter vedr. dyrestalde og erfaring med renrumsprojekter.
  • Opsøgende og orienteret om udvikling af laboratoriebyggeri fra internationale konferencer og diverse netværk.
  • Gerne kendskab til Revit / ACAD.

OM OS

Vi er omkring 100 ambitiøse og dygtige arkitekter, indretningsarkitekter, bygningskonstruktører, tekniske designere, ingeniører og byggeøkonomer. Fra vores afdelinger i hhv. Nakskov, Odense og hovedkontoret i København varetager vi projekter inden for renovering, restaurering og nybyggeri i det meste af Danmark. Vi har langvarige samarbejder med førende institutioner og fremsynede bygherrer inden for universitets- og forskningsmiljøer og er specialister på området.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, der bygger på dialog og en gensidig respekt for hinandens forskelligheder og fagligheder.

Vi er et hold, der kan bakke op om individuel beslutsomhed og handlekraft. Det er vigtigt for os, at vi sammen kan skabe en god arbejdsplads med rum til udvikling og en virksomhed som er bæredygtigt – både over for medarbejderne, kunderne og samfundet.

HAR VI FANGET DIN INTERESSE?

Besidder du de rette kvalifikationer og kan du se dig selv i stillingen, så send os din ansøgning med CV til e-mail: job@hplus.dk 

Arbejdstid: 37 timer/ugen.

Arbejdssted: København

Løn: Efter kvalifikationer.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Krestian Olsen på telefon: 24 69 16 86.

Ansøgningsfrist: 16.02.2022