Gjøde & Partnere Arkitekter søger nye medarbejdere

Opdateret 17.11.20

Vi har travlt med en række spændende opgaver i både Aarhus og København og har brug for et par selvstændige og effektive arkitekter med gode Rhino- og Revit-kompetencer, der arbejder præcist og med stort engagement.

Om stillingen

Som vores nye kollega vil du være med til at udvikle nytænkende projekter, der spænder arkitektfagligt bredt med opgaver inden for kunst, design, byggeri, transformation, renovering, landskab og lokalplanlægning.

Om dig

  • Du har +tre års erfaring – men vi vægter fagligt engagement, præcision og selvstændighed højere end anciennitet
  • Du er fortrolig med 3D-modellering i Rhino og Revit
  • Du har gode evner indenfor visualisering og stort kendskab til photoshop og Vray
  • Du har et skarpt blik for de gode løsninger i både helheden og detaljen
  • Du arbejder effektivt og præcist og tager ansvar gennem hele projektforløbet
  • Du kommunikerer professionelt både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

  • Et kreativt arbejdsmiljø med et ambitiøst fagligt niveau for projekters gennemførelse
  • Medbestemmelse og rig mulighed for at sætte dit præg på hvordan vores team arbejder både internt og eksternt
  • En uformel arbejdsplads med flad struktur og godt kollegaskab.

Løn og ansættelsesvilkår er iht. overenskomst og kvalifikationer.

Mere om os

Se et udpluk af vores igangværende og nyligt afsluttede projekter

på Instagram

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og relevant portfolio til os senest mandag den 30. november. Vi holder løbende samtaler på vores kontor i Høegh-Guldbergs Gade 65, 8000 Aarhus C.

Skulle der være spørgsmål, så skriv til os på: mail@gpark.dk

Vi glæder os til at høre fra dig,

De bedste hilsner

Gjøde & Partnere

Arkitekter

Ansøgningsfrist: 30.11.2020