Friis Andersen Arkitekter - Erfaren byggeleder

Opdateret 19.07.18

Friis Andersen Arkitekter er i en positiv udvikling med store opgaver i hovedstadsområdet, og vi ønsker derfor at udvide vores projekteringsafdeling med en erfaren bygningskonstruktør, der skal besidde stor erfaring i bl.a. byggeledelse.

Tegnestuen er beliggende centralt i Nykøbing F., hvor den kan se tilbage på over 100 års virke. Fra at være en lokal tegnestue med opgaver i nærområdet, er tegnestuen via konkurrencer og prækvalifikationer nu en tegnestue med opgaver på hele Sjælland og især i hovedstadsområdet.

Vi har dermed mange års erfaringer inden for specielt boligbyggeri af almene og private boliger, men har derudover opgaver spændende fra skolebyggerier, kirkerestaureringer og renoveringer til idræts- og industribyggeri.

Tegnestuen har 22 medarbejdere med hver deres kompetencer inden for projektering, brandrådgivning, bygherrerådgivning, miljøscreening, fagtilsyn, byggeledelse mv.

Vores nye medarbejder skal gerne have følgende kvalifikationer:

  •     Du er bygningskonstruktør og har som minimum 5-10 års erfaring
  •     Du har en håndværksmæssig uddannelse bag dig
  •     Du skal kunne indgå og sparre i vores team af både unge, erfarne bygningskonstruktører og arkitekter
  •     Du skal dog også selv kunne stå for egne opgaver fra opstart til aflevering
  •     Du har stor erfaring med byggeledelse
  •     Du skal være indstillet på løbende efteruddannelse, da vi lægger stor vægt på at have medarbejdere med de rette opdaterede kvalifikationer
  •     Du er vant til kontakt med kunder og samarbejdspartnere
  •     Du har erfaring med projektering i enten AutoCad eller Revit
  •     Du har solid erfaring med digitale platforme bl.a. Dalux
  •     Du mestrer det danske sprog fuldt ud og er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
  •     Det daglige arbejde vil primært foregå på byggeopgaver i København og Sjælland generelt, men der kan også forekomme opgaver på Lolland-Falster
  •     Bil kan stilles til rådighed
  •     Du er positiv, proaktiv og energisk
  •     Løn efter kvalifikationer

 

Ansøgning

Ansøgning med CV skal sendes til Søren Ibsen på mail si@friis-a.dk. Ansøgningsfristen er d. 3. september 2018.

Spørgsmål vedr. jobbet kan rettes til Søren Ibsen på 40 35 79 15. Ansættelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 03.09.2018