ELKIÆR + EBBESKOV arkitekter - erfaren arkitekt / bygningskonstruktør

Opdateret 26.07.18

Er du en ambitiøs arkitekt eller bygningskonstruktør der vil være med til at udvikle vores projekteringsafdeling?

Du vil med din erfaring indgå i udviklingen af tegnestuens projekter med fokus på struktur og kvalitet indenfor projekteringsledelse, IKT, projektering, opfølgning og fagtilsyn.


Vi er en mindre tegnestue med vokseværk og har derfor brug for alsidige medarbejdere der kan indgå i flere projekter og samarbejder samtidigt uden at miste fokus. Du vil blive tegnestuens daglige leder af projekteringsafdelingen med ansvar for at tid, kvalitet, økonomi og ressourcer overholdes på større projekter, samtidigt med at du vil sidde med egne mindre opgaver. Du vil samtidigt stå for fagtilsyn på en del af tegnestuens opgaver i hele Danmark, dog fortrinsvis på Sjælland og i Storkøbenhavn.

Vi kan tilbyde et spændende og engageret arbejdsmiljø med udvikling og arkitektonisk kvalitet i fokus i alle de valg vi træffer. Vi har stor erfaring i udvikling af nyskabende projekter indenfor idræt, kultur- og fritidsliv samt med boliger lige fra helhedsplaner til den enkelte villa eller sommerhus. Pt. har vi projekter under udarbejdelse i alle faser af byggeriet, lige fra konkurrencer til under opførsel, så du vil fra start indgå i både projektering og fagtilsyn.

Dine kvalifikationer:

  • Du er arkitekt eller bygningskonstruktør med minimum 5-10 års erfaring
  • Du har erfaring med projekteringsledelse, herunder ledelse af 1-5 medarbejdere
  • Du har erfaring med fagtilsyn
  • Du har erfaring med projektering i Revit og Autocad
  • Du taler og skriver dansk
  • Du har et stort fagligt engagement
  • Du er positiv, kan samarbejde og har humor

Vi kan tilbyde:

  • Engagerede kolleger i et fagligt spændende arbejdsmiljø
  • Mulighed for at sætte sit eget præg på struktur og arbejdsform i projekteringsafdelingen
  • Arbejdssted i København K
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning:


Har du lyst til at blive en del af E+E arkitekter, så send ansøgning inkl. CV i pdf format til mail@ee-arkitekter.dk senest den 20.08.2018. Ansættelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 20.08.2018