Dissing+Weitling søger arkitekt/konstruktør

Opdateret 14.09.21

Til vores projekteringsteam søger vi en erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør, som mestrer Molios (BIPS)-værktøjerne til at beskrive tegnestuens bygningsopgaver. 

Vi arbejder med store og små nybygnings- og renoveringsopgaver – fra hoteller og domiciler til almene boliger og renovering af kulturarv. 

Om dig

Vi leder efter en passioneret kollega, som har blik for detaljen, er god til at samarbejde og ikke mindst er optaget af at nå det bedst mulige resultat. Vi arbejder tæt i projektrelaterede grupper, så det er vigtigt, at du kan lide teamwork og finder det naturligt at sparre med dine kollegaer. Evne til selv at tage initiativ er også vigtig – at du tager ansvar for byggebeskrivelserne og sørger for at følge opgaver helt til dørs.

Vi lægger vægt på, at du har bred erfaring med både store og små byggeopgaver og har temperament og evne til at overskue flere opgaver sideløbende. Det er en forudsætning, at du har mangeårig erfaring i Molios (BIPS)-beskrivelsesprincipper, kommunikerer på dansk i et klart og præcist sprog og har god talforståelse.

Vi ser gerne, at du har erfaring med eller har lyst til at koble BIM-modeller sammen med beskrivelser.

Om os

Vi er en tegnestue på 50 medarbejdere, som har til huse i istandsatte lokaler på Islands Brygge. Vores åbne kontormiljø betyder, at vi aldrig er langt fra hinanden, når der er brug for faglig sparring. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden. Omgangstonen er uformel og hjertelig.

Stillingen er fuldtid, svarende til 37 timer om ugen.

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte partner og bygningskonstruktør Torben Lindquist på e-mail: tli@dw.dk eller telefon: 24 85 50 79.

Du kan sende ansøgning, CV og portefølje til e-mail: job@dw.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her.

Ansøgningsfrist: 15.10.2021