C&W Arkitekter A/S søger restaureringsarkitekt

Opdateret 07.06.21

​​​​​​​Vi oplever øget opgavetilgang i øjeblikket og søger derfor en kompetent og engageret medarbejder til vores restaureringsafdeling i Svendborg.

Dit opgavefelt vil primært omhandle restaurering, istandsættelse og vedligeholdelse af kirker, kirkelige anlæg samt fredede og bevaringsværdige bygninger – herunder godser og herregårde. Du kommer til at følge projekterne gennem alle byggeriets faser og du får mulighed for at være med til at præge den positive udvikling indenfor det arkitektoniske og bygningskulturelle område.

Vi forestiller os at du:

  • er uddannet restaureringsarkitekt eller har lignende relevant uddannelse
  • har minimum 5 års erfaring i arbejdet med fredede- og bevaringsværdige bygninger
  • har erfaring med myndighedsbehandling i det kirkelige system samt i Slots- og Kulturstyrelsen
  • har erfaring med den udførende fase herunder beskrivelse og udbud, økonomistyring
  • har gode kommunikationsevner og er velformuleret i skrift og tale
  • har personlig gennemslagskraft, gode samarbejdsskabende evner og en struktureret arbejdsform
  • har en overordnet stilhistorisk og kulturhistorisk forståelse
  • har erfaring med visualiseringsprogrammer, AutoCad/Revit, Photoshop/InDesign, MS Officepakken samt kalkulation.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med spændende og mangfoldige opgaver i en uformel og ambitiøs tegnestue med flad struktur.
Vi fokuserer på et godt og kreativt arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglige diskussioner.

Det er et selvstændigt job med både ansvar og indflydelse, hvor der er dygtige og engagerede kolleger til faglig sparring.
Du får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Ansøgning

Motiveret ansøgning og CV bedes sendt pr. mail til e-mail: job@cw-arkitekter.dk snarest muligt.

Vi læser løbende ansøgninger og vil kontakte relevante ansøgere med henblik på en samtale.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Når stillingen er besat fjernes annoncen fra vores hjemmeside.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingens indhold er du velkommen til at kontakte restaureringsarkitekt/arkitekt m.a.a. Martin Jonø på mobil: 22 59 44 20 eller e-mail: mbj@cw-arkitekter.dk

Hjemmeside: www.cw-arkitekter.dk

Ansøgningsfrist: 07.07.2021