Cobe søger svensktalende arkitekt

Opdateret 19.11.20

Cobe leder efter en faglig profil med erfaring fra svenske byggeprojekter til at indgå i vores team af projekterende konstruktører og arkitekter fortrinsvis på vores svenske projekter.

Du skal derfor, udover at være en dygtig arkitekt, kunne tale og skrive svensk samt have erfaring med gennemførsel af projekter i Sverige. Erfaring med projektledelse og bygherrekontakt er en stor fordel.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • Deltage i skitsering og projektering af Cobes projekter fortrinsvis i Sverige, men også i Danmark
  • Bygherrekontakt og kommunikation på svensk
  • Projektering i Revit
  • Projektledelse i det omfang du har erfaring eller lyst til at opnå erfaring med.

Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

  • Uddannet arkitekt e.l.
  • Gerne op mod 10 års erfaring eller mere
  • Erfaring med projektering af større projekter
  • Erfaring med alle faser og svenske standarder
  • Erfaren bruger af Revit
  • Taler og skriver svensk.

Måske har du derudover en særlig viden, kompetence eller interesse, som du mener vil kunne bidrage til Cobes udvikling i fremtiden. Vi er åbne for at forme stillingen i fællesskab, hvis du har særlige ideer til dette. 

Vi tilbyder et job med gode ansættelsesforhold i et dynamisk og uformelt miljø, hvor du samarbejder med kompetente og specialiserede kollegaer. Vi arbejder målrettet mod at skabe høj kvalitet og faglig stolthed, og vi udvikler os alle, individuelt og som virksomhed i denne proces. Har du lyst til at være en del af dette, så send os en ansøgning hurtigst muligt.

Om ansøgningen

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige profil. Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Samtaler afholdes løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning inklusiv CV med portfolio.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Cobe på telefon: 32 54 43 00. Spørg efter adm. direktør Nina Mathiesen.

Ansøgning sendes til job@cobe.dk med emnet ”Svensk arkitekt”.

Om Cobe

Cobe er et arkitektfirma i København grundlagt i 2006 af arkitekt Dan Stubbergaard og beskæftiger ca. 130 dedikerede arkitekter, bygningskonstruktører, landskabsarkitekter og byplanlæggere. I dette faglige fællesskab udvikler Cobe specifikke, nyskabende projekter - med en ambition om at skabe rammer, der aktivt bidrager til et ekstraordinært hverdagsliv. Cobe har i de seneste år markeret sig med en række prisvindende projekter i ind- og udland. Blandt tegnestuens mest markante byggerier kan nævnes The Silo, Krøyers Plads og Nørreport Station i København. På tegnebrættet har tegnestuen projekter som Papirøen i Københavns inderhavn, samt Kronløbsøen og Spidsen af Redmolen, begge i Københavns Nordhavn.

Ansøgningsfrist: 18.12.2020