Bygningskonstruktører til Friis Andersen Arkitekter
Opdateret 10.05.23
Friis Andersen Arkitekter A/S udvider og søger to erfarne bygningskonstruktører til byggeledelse og fagtilsyn og til projekteringsledelse i København
Er du bygningskonstruktør og har en solid erfaring med byggeledelse eller projekteringsledelse? Har du lyst til at have direkte kontakt med bygherren og entreprenøren på byggepladsen? Kan du løse store som små konflikter på byggepladsen? Så har du muligheden, for at blive en del af en anerkendt tegnestue i vækst på vores kontor i København.
Friis Andersen Arkitekter er i rivende vækst i særdeleshed i hovedstadsområdet, hvorfor vores kontor i København udvides. Vi søger derfor 2 erfarne bygningskonstruktører, som besidder stor erfaring med projektering og byggeledelse ifm. renovering af boligbyggeri, nybyggeri af almene og private boliger samt kontor- og institutionsbyggeri. Det daglige arbejde vil foregå ud fra tegnestuen i København SV
Vi har mange års erfaringer inden for specielt boligbyggeri af både almene og private boliger, men har derudover opgaver spændende fra institutionsbyggerier, kirkerestaureringer, renoveringer af idræts- og industribyggeri, etablering af genbrugspladser samt plejekrævende boliger.
Tegnestuen har 35 fastansatte medarbejdere med hver deres kompetencer indenfor projektering, brandrådgivning, bygherrerådgivning, miljøscreening, fagtilsyn, byggeledelse mv.
Kvalifikationer
- Du er bygningskonstruktør og har min. 6 års erfaring som byggeleder eller projekteringsleder
- Du har gerne en håndværksmæssig uddannelse bag dig
- Du har solid erfaring med projektering i Revit og AutoCad
- Du skal mestre det danske sprog og være god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Du skal være særlig god til og have erfaring med at løse de konflikter der er i byggeriet.
Ovennævnte punkter bedes du dokumentere i din ansøgning, da kommunikation på dansk er meget vigtig i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere. Som person er du proaktiv og selvkørende, da du skal stå på egne ben på byggepladsen. Med din solide tekniske faglighed evner du selvstændigt kommunikation og konflikthåndtering med entreprenører. En af dine spidskompetencer er økonomi, og du kan forhandle aftaler på plads med entreprenører. Du motiveres af faglig udvikling, samt at være en del af et team hvor sparring med både unge og erfarne bygningskonstruktører og arkitekter er en vigtig del af hverdagen.
Vi tilbyder
Et udviklende job på en tegnestue med over 110 års virke beliggende i Nykøbing F. Grundet positiv udvikling med opgaver over hele Sjælland, har vi for nogle år siden udvidet med vores filial i København SV.
Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling gennem engagement, og tilbyder derfor et større uddannelsesprogram inden for de fagområder, som vores medarbejdere ønsker.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.
Sådan søger du
Ansøgning med CV skal sendes til Søren Ibsen på mail: si@friis-a.dk og hr@friis-a.dk
Ansøgningsfristen er 18. juni 2023, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Spørgsmål vedr. jobbet kan rettes til Søren Ibsen på telefon: 40 35 79 15. Tiltrædelse er snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 18.06.2023
KONTAKTPERSON
KONTAKT
Friis Andersen Arkitekter A/S
4800 Nykøbing F
DK