Bygningskonstruktører søges af Arkitema

Opdateret 05.05.21

Til vores kontor i Frederiksgade, Aarhus C søger vi lige nu nye kollegaer til spændende nye projekter. 

Hos Arkitema projekterer og udfører vi i øjeblikket en række større og mindre bolig- og erhvervsbyggerier. Vi søger i den forbindelse en erfaren konstruktør, der både kan projektere og være projektleder for mindre projekter. 

Vores boligprojekter har udgangspunkt i en skandinavisk stil, der har fokus på enkle, smukke, bæredygtige og funktionelle løsninger. Du vil i et tæt samarbejde med sagsarkitekten sikre projektets bygbarhed og tegningsleverancer i projekteringsfaserne. 

Tegnestuen i Aarhus er organiseret i teams i forhold til vores forskellige typer projekter, og det er her vi i fællesskab udvikler kompetencer og redskaber målrettet aktuelle behov og projekttyper. Som fast base bliver du tilknyttet et projekterende team på ca. 10 - 15 medarbejdere, men med tiden kan du blive involveret i andre projekter og teams. 

Som en del af projekteringsteamet vil du opleve en alsidig hverdag i et miljø præget af godt humør og samvær, også på tværs af teams. 

Stillingen 

I denne stilling får du udfordrende opgaver, som du kommer til at løse i tæt samarbejde med andre projekterende arkitekter og konstruktører. Vores tilgang til projekterne er kendetegnet ved professionalisme og høje kvalitetskrav, hvor faglige standarder og visioner for arkitekturen går hånd i hånd. 

Du oplever høj grad af medindflydelse, og du er med til at skabe fremtidens arkitektur. 

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du... 

  • Er uddannet bygningskonstruktør og har kendskab til arkitektbranchens processer, ydelser og rammer 
  • Har 6-8 års erfaring som bygningskonstruktør, og solid byggeteknisk viden  
  • Har godt kendskab til YBL 
  • Er bekendt med sagsstyring, tid, økonomi og leverancer 
  • Tænker og arbejder metodisk og skaber kontinuerlig optimering i projektet gennem en struktureret tilgang med fokus på kvalitet og detaljen 
  • Evner at bidrage til et godt arbejdsklima i et velfungerende team.

Erfaring med BIM vil være en fordel, men er ikke afgørende.

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv - derfor har vi fokus på dig

Arkitema er en videnvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling. 

Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kolleger klædes på med den nyeste viden indenfor lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling. 

Vores HR afdeling arbejder løbende for at sikre trygge rammer, klarhed, åbenhed og ordentlighed, som er den stabile base i dit ansættelsesforhold. 

På tegnestuen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i virksomheden gennem fælles faglige og sociale arrangementer.

Kontakt

Send din ansøgning og CV til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 31.05.2021