BYGNINGSKONSTRUKTØR / ARKITEKT SØGES
Opdateret 14.11.23
DAN-PROJECT ApS står foran en spændende udvikling og omstrukturering. Derfor søger vi en medarbejder, der kan fungere i det daglige projekteringsarbejde.
Da vi er en mindre tegnestue ønsker vi, at du som medarbejder har mulighed for at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver, således at dagligdagen bliver spændende og udfordrende for netop dig.
Vores tegnestue beskæftiger pt. 10 medarbejdere i faggrupper som arkitekter, bygningskonstruktører og byggeteknikere.
DAN-PROJECT ApS er beliggende på Lolland. Vi er en alsidig arkitekttegnestue, der primært beskæftiger os med kommunale og almene byggerier. Vi sætter pris på både højt ambitionsniveau og højt humør.
Det primære geografiske område for vores opgaver er Lolland, Falster samt Syd- og Midtsjælland.
VI FORVENTER:
- At du er en holdspiller, men kan arbejde selvstændigt
- At du har projekteringserfaring
- At du kan varetage detailprojektering i alle faser
- At du kan håndtere Word, Excel, Revit og gerne Auto-CAD
VI TILBYDER:
Et udfordrende og varieret job med udstrakt frihed under ansvar og med plads til at definere dit arbejdsfelt.
Hos os, får du mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver, lige fra den lille lovliggørelse eller tilbygning til udførelse af større renoveringsopgaver samt større nybyggerier.
Du vil komme til at indgå i vores sammentømrede team på tegnestuen og skal gennem samarbejde og sparring være med til at løse konkrete byggeprojekter.
For mere information om tegnestuen, se vores hjemmeside: www.dan-project.dk
Ansøgningsfrist: 11.12.2023
KONTAKTPERSON
KONTAKT
Dan-Project ApS
4920 Søllested
DK