bjerg arkitektur A/S søger bygningskonstruktører

Opdateret 29.05.22

Hos BJERG Arkitektur har vi gang i en masse spændende projekter for tiden i hele landet og søger derfor hele tre nye bygningskonstruktører til at blive en del af vores team.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du brænder for at arbejde med ansvarlig og energirigtig arkitektur i en veletableret og ambitiøs arkitektvirksomhed, der i mange år har haft en grøn profil.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af projekter – både nybyg, ombyg og renovering. Vi ser gerne, at du har projekteringserfaring og kendskab til arbejdet med bæredygtig arkitektur.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der bl.a. er højt til loftet, et uformelt og åbent arbejdsmiljø, plads til udvikling og ikke mindst et højt fagligt niveau med engagerede kollegaer. 

Du vil få plads på vores nye lækre kontor i Hjørring med BJERGS andre bygningskonstruktører. Det er også muligt at arbejde fra vores kontor i Aalborg engang imellem. 

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Send dit CV og en ansøgning med lidt om dig selv til Mark Krebs på e-mail: mk@bjerg.nu Du er også meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har spørgsmål til stillingen på telefon: 29 45 56 50. 

Om BJERG Arkitektur

BJERG Arkitektur blev etableret i 1987 og er en traditionsrig tegnestue med adskillige kvalitetsbyggerier i portfolien. Tegnestuen har siden 2007 arbejdet intensivt med energirenoveringer og passivhusbyggerier, hvoraf ca. 80 % af tegnestuens projekter er passivhuse og lavenergibyggerier. Vi arbejder hovedsageligt indenfor områderne børne- og ældreinstitutioner samt private og almene boliger med fokus på trivsel og livskvalitet for brugere, nærmiljø og samfund. BJERG Arkitektur har kontorer i Hjørring, Aalborg og København samt afdelinger i Oslo, Warszawa og Santiago.

Læs mere her

Ansøgningsfrist: 30.06.2022