BAKS ARKITEKTER søger en designpraktikant

Opdateret 26.09.22

BAKS ARKITEKTER søger en designpraktikant med stor kærlighed for æstetik, materialitet og minimalisme.

Som praktikant på vores tegnestue i Aarhus kommer du til at styrke dine faglige kompetencer indenfor materialer, indretning, belysning, møbel- og interiør design samt tage del i alle aspekter af tegnestuens arbejde. Gennem vores brede vifte af projekter, vil du få erfaring med indretning- og designopgaver i tæt samarbejde med vores arkitekter, konstruktører og designere.

Vi tror på sammenhængen, hvor arkitektur og design følges ad og bliver til æstetik og helhed. Det skal være meningsfyldt for den enkelte bygherre, hvilket opnås ved at se på livet og detaljerne. Vi er passionerede og løfter i flok – og forventer derfor, at du har lyst til at udvikle dig samt bidrage til et kreativt og positivt arbejdsmiljø, med et højt tempo og store ambitioner.

Vi forventer at du er ambitiøs og passioneret i din tilgang til design, med minimum to års erfaring som designstuderende. Derudover forventer vi at du har erfaring med Adobe-pakken og grafisk arbejde – imens kendskab til AutoCAD og SketchUp er et stort plus. For den rigtige kandidat vil der være mulighed for et efterfølgende studiejob. 

Er du interesseret? 

Så send din ansøgning, CV og portfolio til e-mail: job@baksarkitekter.dk 

Læs mere om Baks Arkitekter her

Ansøgningsfrist: 26.01.2023