BAKS ARKITEKTER søger arkitekt
Opdateret 26.01.23
BAKS ARKITEKTER søger en ambitiøs og erfaren arkitekt til at slutte sig til vores kompetente team snarest muligt.
Som vores nye kollega vil du indgå i et stærkt team af erfarne og dygtige arkitekter, designere og konstruktører, der sammen sikrer, at arkitektur og design tænkes som en helhed.
Du vil være med til skitsering og udvikling af tegnestuens unikke byggerier, der spænder fra private villaer og sommerhuse, til større erhvervs -og boligprojekter.
Som arkitekt vil du beskæftige dig med projekter, hvor du med en kreativ tilgang, skal gå forrest fra projektets indledende faser. Du udarbejder skitseforslag, får muligheden for at arbejde i detaljen og sikrer samtidig projektets arkitektoniske visioner i projekteringsfaserne, hvor du varetager den tætte dialog med bygherre i hele processen.
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job præget af en stor grad af frihed under ansvar i opgaveløsningen. Vi er en tegnestue med et skarpt øje for æstetik og stor kærlighed til den rene, skandinaviske minimalisme. Sammenhængen mellem arkitektur, indretning og design skaber helhed i vores projekter, og vi sætter en ære i at være innovative og udfører projekter af højeste kvalitet.
- Du er uddannet arkitekt med minimum fem års erfaring.
- Du er faglig velfunderet og har en kreativ tilgang til arbejdsopgaver.
- Du er idérig og stærk i arbejdet med konceptudvikling.
- Du mestrer skitsering på højt niveau og har god erfaring med 3D - modellering og
- visualisering.
- Du er en fremragende formgiver og besidder en høj æstetisk sans for helhed og detalje.
- Du er engageret og har lyst til at arbejde i et ambitiøst team.
- Du har evnen til at have mange bolde i luften - imens du bevarer overblikket og arbejder struktureret.
- Du er ansvarsbevidst, skarp på deadlines og forstår vigtigheden af opfølgende eksekvering af opgaver.
- Du har gode samarbejds- og kommunikationsevne og varetager naturligt dialog med kunder og bygherrer.
- Du arbejder effektivt og præcist.
Ansøgning og CV sendes til job@baksarkitekter.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende og fortroligt. Ansættelsens start er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte tegnestuechef Allan Overkær Christensen på telefon 23 38 71 43.
Ansøgningsfrist: 01.04.2023
KONTAKTPERSON
KONTAKT
BAKS ARKITEKTER
8240 Risskov
DK