Bæredygtighedsarkitekt med stærke formidlingsevner søges

Opdateret 09.07.21

Har du interesse indenfor bæredygtighed, og vil være med til at sætte standarden for bæredygtig arkitektur? Til vores jyske tegnestuer i Aarhus, Silkeborg eller Herning søger vi bæredygtighedsarkitekter med stærke formidlingsevner.

Vores arkitekter har travlt med spændende projekter over hele landet og der ligger endnu flere i vente i de kommende år. Derfor søger vi flere stærke bæredygtighedsarkitekter, der brænder for at være frontløber i markedet for bæredygtig arkitektur.

For vores kunder udvikler vi spændende bæredygtige projekter, hvor funktioner altid bindes sammen i et stærk konceptuelt og æstetisk greb. Vi får bygherres interesser og byggeriets funktion, til at spille sammen, imens vi rådgiver om implementering af bæredygtighed i arkitekturen. På den måde skaber vi værdi for vores kunder og deres slutbrugere.

Hos Sweco Architects påvirker vi alle projekter mest muligt i en bæredygtig retning.

Om jobbet

Jobbet rummer gode muligheder for stor selvstændighed og indflydelse og du vil komme til at arbejde med udfordrende projekter af vidt forskellig karakter sammen med engagerede og dygtige kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Som bæredygtighedsarkitekt vil du være med til at forme og formidle projekternes bæredygtige visioner i samarbejde med Sweco Architetcs øvrige arkitekter.

Du vil blive en del af Sweco´s bæredygtighedsteam der spænder på tværs af ingeniører og arkitekter. Her deler vi viden om bæredygtighed og udvikler sammen fælles værktøjer til gavn for Swecos bygherrer.

Om dig

Vi forventer at du:

– Er uddannet arkitekt fra enten Arkitektskolen eller Aalborg Universitet

– Er æstetiker og konceptuelt tænkende

– Har viden om bæredygtighed i byggeriet

– Har gode formidlingsevner – skriftlig og grafisk

– Har erfaring med Adobe Creative Suite programmer

– Gerne erfaring med Revit

– Gerne erfaring med LCCbyg og LCAbyg.

Om os

Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi. Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende. Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.

Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 300 ansatte og mere end 35 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Sådan søger du stillingen

Du kan kontakte Kompetenceleder Henriette Falk Olesen på mail: henriettefalk.olesen@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads.

Klik på linket her for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 31. august 2021. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Ansøgningsfrist: 31.08.2021