ak83 arkitekter søger projektleder

Opdateret 22.12.20

Vi søger projektleder i Aalborg med projekter i hele verden og med start hurtigst mulig

ak83 arkitekter har rødder helt tilbage til FDB’s arkitekttegnestue, men er siden vokset til en moderne virksomhed med stor vækst og kunder og projekter i hele verden. Vi er ambitiøse og søger derfor projektleder der har lyst til at takle storskala projekter såvel som mindre projekter i et ungt projektteam. Vi kan tilbyde et uformelt arbejdsmiljø, med højt engagement og social dynamik.

Hos ak83 arkitekter har vi speciale i større byggerier som kontordomiciler, industri og distributionsanlæg og tegner projekter i hele verden. Men vores projekter spænder bredt og vi udfører alle former for arkitektrådgivning, også inden for bolig-, skole-, institutions-byggerier, samt butikscentre, indretning og inventardesign. Vi kan derfor tilbyde en bred vifte af mulige projekter samt lige så mange indgangsvinkler til arkitektur.

Som en del af tegnestuen i Aalborg vil du indgå vores i team på 21 medarbejdere, der tæller både arkitekter, konstruktører samt projektledere. Du vil desuden kunne forvente at skulle samarbejde med vores kontor i Ishøj, som beskæftiger 11 medarbejdere.

Jobbet:

Har du lyst til at arbejde i et dynamisk og ambitiøst arbejdsmiljø? Vi søger en projektleder som kan bidrage med professionalisme og nysgerrighed og har lyst til være en del af et stærkt fagligt miljø. Du vil blive en del af et team af arkitekter og konstruktører, som arbejder sammen omkring projekterne på tværs af faglighed og kompetencer. Vi vil udfordre dig og til gengæld tilbyde dig en rolle med stor selvstændighed og ansvar i en virksomhed, som er i rivende udvikling med stor opgavetilgang.

Vi forventer at du som projektleder brænder for at projektledelse på tværs af fagligheder.

Som projektleder ser vi gerne at du:

  • er uddannet som konstruktør eller arkitekt med min. fire års erfaring.
  • har erfaring med bygge- og projektledelse af store såvel som små opgaver
  • er resultatorienteret og har evnen til at planlægge, gennemføre og afslutte opgaver
  • kan styre byggeprojekter og sikre at tidsplaner overholdes
  • er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • er løsningsorienteret og fleksibel
  • er motiverende, udadvendt og opsøgende
  • har erfaring med alle projektfaser og dertilhørende ydelsesbeskrivelser
  • har erfaring med udbudsbeskrivelser
  • har erfaring med projektering i Revit
  • er engageret og har noget på hjertet.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Efter aftale.

Ansøgning:

Send dit cv med din ansøgning.

Ansøgninger behandles løbende. Vi afholder samtaler løbende.

Ved at sende ansøgningen acceptere man automatisk, at vi gemmer ansøgning i op til et halvt år.

Tiltrædelse: 

Snarest

Hvis det lyder som noget for dig eller du har spørgsmål så tøv ikke med at kontakte partner Morten Dahl på telefon: 31 64 50 77 eller e-mail: md@ak83.dk

Branche

  • Arkitektur og planlægning.

Ansættelsestype

  • Fuldtid.

Ansøgningsfrist: 31.01.2021