AI A/S søger erfaren landskabsarkitekt

Opdateret 20.05.20

Vi søger erfaren landskabsarkitekt til nyoprettet stilling som fagleder i tværfagligt grønt team.

Har du en stærk profil inden for byggeri, anlæg og kan du levére fremtidens klimaløsninger som fagleder? Du bliver det faglige fyrtårn, hvis fornemmeste opgave bliver at løse konkrete projekteringsopgaver, sikre det faglige niveau samt at drive og vækste området. Opgaverne omfatter både selvstændige opgaver samt opgaver, der udføres i tæt samarbejde med virksomhedens arkitekter og ingeniører. Vores opgaver spænder vidt, klimatilpasning og DGNB-certificering er nogle af de emner som indgår naturligt i mange af vores projekter. Du vil som fagleder for området, indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige fagteams, og gøre en aktiv indsats for den grønne omstilling.

Faglige kompetencer

  • Din faglige baggrund er som landskabsarkitekt
  • Du har flere års erfaring med rådgivning, projektering samt projektledelse
  • Udvikling og eksekvering af klar strategi for området både ift. salg/vækst
  • Har praktisk erfaring fra byggeplads og kontakt til totalentreprenører og fagtilsyn
  • Udarbejde beskrivelser i henhold til BIPS, stærk konceptudvikler og mestrer Revit
  • Gode IT-færdigheder og struktureret tilgang til opgaverne
  • Gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder

  • En nyoprettet stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed, med høj faglighed og fokus på grøn omstilling
  • Defination og udarbejdelse af nyt fagområde
  • Arkitekt- og ingeniørvirksomhed med en flad og positiv organisation, hvor der er kort fra tanke til handling og til de forskellige faggrupper i virksomheden
  • Kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar og klubber der tæller alt fra vinter-/sommerbadning, fodbold, kajak, badminton, squash osv.
  • Løn efter kvalifikationer.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, og du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Maj Jakobsen på telefon: 31 52 71 09 for uddybende information.

Din ansøgning samt CV bedes du sende til job@ai.dk mærket "Landskabsarkitekt".

Om AI

Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.

Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end en vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherrer, brugere og samarbejdspartnere.

Ansøgningsfrist: 20.06.2020