AART søger arkitekt/projektleder

Opdateret 10.06.21

Har du lyst til at indgå i et team af dygtige kollegaer, samt sætte dit præg på AARTs mange nye projekter i og omkring København? Og brænder du for at skabe effekt med arkitekturen? Hvis ja, så søger vi lige nu en erfaren arkitekt, gerne med erfaring som sagsarkitekt eller projektleder.

Som fagperson har du en stærk arkitektonisk sans og brænder for dialog om arkitektur, udvikling og effekt. Som person trives du med at være i kontakt med de mange interessenter i både små, store og komplekse projekter – samt i faglig sparring med dine kollegaer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med rollen som sagsarkitekt/projektleder eller ambitioner om at blive det på sigt.

Generelt søger vi profiler til tegnestuen med et bredt kompetencefelt - og der er flere åbne stillinger, så vi hører gerne fra dig uanset, hvad du brænder for. Vi lover dig til gengæld en spændende hverdag med masser af faglig sparring og arkitektoniske udfordringer på et super hyggeligt kontor på Islands Brygge.

Kvalifikationer og kompetencer

  • +8 års erfaring og heraf minimum +5 års reel projekteringserfaring.
  • gerne erfaring som projektleder eller sagsarkitekt.
  • behersker Revit og BIM projektering.
  • byggeteknisk viden og materialekendskab.
  • arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk med høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • faglig gennemslagskraft med en kreativ tilgang til arbejdsopgaverne.
  • behersker et nordisk sprog flydende, mundtligt og skriftligt.

Hos AART tilbyder vi gode løn- og ansættelsesvilkår, og med tegnestuer i København, Aarhus, Stockholm og Oslo giver dig rig mulighed for at udvide din horisont og sparre med et stort netværk af kollegaer og specialister.

Ansøgningsfrist: 28.06.2021