3XN søger de bedste, skitserende arkitekter på markedet

Opdateret 11.04.17

3XN søger de bedste, skitserende arkitekter på markedet. Vi har travlt med nye spændende nationale og internationale projekter og har akut brug for dygtige, skitserende arkitekter.

Som 3XNs nye skitserende arkitekt vil du blive en del af et professionelt engageret team, der ligesom dig brænder for at skabe god arkitektur.

Vi forventer, at du er superbruger af Rhino, og at du kan håndtere kompleks geometri. Desuden har du et sikkert greb om formgivning og visualisering. Vi forventer derudover, at du har minimum 3-4 års erfaring, og at du arbejder effektivt og ambitiøst.

Vi tilbyder en fast stilling i et kreativt, udfordrende og internationalt miljø. Løn efter kvalifikationer/overenskomst.

Ansøgning, CV og portfolio sendes til job@3xn.dk med ’Skitserende arkitekt’ skrevet i emnefeltet (max 6 MB).

Tiltrædelse med det samme.

Ansøgningsfrist: 31.05.2017