Delegationsbesøg fra Norge 9. til 11. maj 2012
I samarbejde med den danske ambassade i Oslo og EPD gennemfører DANSKE ARK et ”omvendt” fremstød, hvor vi inviterer selektivt udvalgte bygherrer til Danmark. Modellen har tidligere været brugt med stor succes.
Fremstødet henvender sig primært mod bolig- og institutionsbyggeriet. Fremstødet omfatter maks. 8 danske virksomheder og deltagelse koster 12.000 kr. pr. virksomheder under forudsætning af tilskud fra Eksportrådet.
Præsentation af danske arkitekters byggeprojekter i København for selektivt udvalgte norske bygherrer den 10. og 11. maj 2012
Som opfølgning på fremstødet i Oslo den 30. maj 2011 gennemfører DANSKE ARK i samarbejde med den danske ambassade i Oslo og EPD et ”omvendt” fremstød, hvor vi inviterer selektivt udvalgte bygherrer til Danmark. Modellen har tidligere været brugt med stor succes. Fremstødet henvender sig primært mod bolig- og institutionsbyggeriet. De danske arkitektvirksomheder der har interesse i at arbejde i Norge, har hermed mulighed for at deltage i fremstødet og inviteres hermed til at deltage med en præsentation af egne projekter i Københavnsområdet overfor relevante Norske bygherrerepræsentanter.
Programmet omfatter en fremvisning af de deltagende danske arkitekters udvalgte byggerier fordelt på de to dage. Programmet giver mulighed for, at der kan fremvises max 8 projekter/virksomhedsbesøg. Programmet afsluttes med en reception den 11. maj hos DANSKE ARK. Invitationen af de norske deltagere er baseret på, at de selv dækker rejseomkostningerne til København, mens omkostningerne i København til hotel, transport samt de i programmet nævnte bespisninger m.v. dækkes af de deltagende danske virksomheder.
Udgangspunktet er, at der kan deltage 2-3 potentielle norske deltagere pr. dansk virksomhed, og der vil være mulighed for, at de deltagende danske arkitektvirksomheder kan invitere egne kontakter. Invitationerne vil blive udsendt af Den Danske Ambassade i Oslo. Der er budgetteret med en samlet gruppe på op til 20 norske deltagere, og hver virksomhed vil have mulighed for, inden for et to timers modul (inkl. transporttid), at præsentere et projekt/virksomheden overfor gruppen. Til belysning af de aktuelle markedsmuligheder i Norge har den danske ambassade udarbejdet vedhæftede markedsorientering.
Siden senest redigeret af pt den 2012-02-07