I dag kræver årsregnskabsloven at de 1.100 største danske virksomheder, i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse, oplyser om de har en CSR politik for håndtering af samfundsansvar og om dens indhold.

Der er opstået en række ”vagthunde”-organisationer, der opsporer problematiske virksomheder og eksponerer dem offentligt. Det samme gør en række massemedier. Denne tendens vil formentlig kun blive stærkere de kommende år.

DANSKE ARK anbefaler derfor sine medlemmer at eksplicitere og systematisere deres opfattelse af samfundsansvaret. I den forbindelse peger vi på FNs ”Global Compact” som et brugbart CSR værktøj som ligeledes anbefales af regeringen. Læs mere i menuen til venstre.

Vejledning i rapportering til Global Compact

Når en tegnestue underskriver Global Compact, forpligter den sig til at arbejde for 10 principper, der handler om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Det betyder, at tegnestuen skal overveje, hvordan opgaver, arbejdsmetoder, samarbejdsrelationer og byggematerialer bedst understøtter de 10 principper.

Et Global Compact medlemskab indebærer:

• At tegnestuen overvejer, hvordan den bedst understøtter de 10 principper gennem sit arbejde
• At tegnestuen kommunikerer til omverdenen, hvordan den arbejder for de 10 principper.

 
Denne vejledning handler om, hvordan tegnestuer kan kommunikere og rapportere enkelt og effektivt, når de laver deres Global Compact rapportering (COP).

Vejledning i COP:

Før tegnestuen går i gang med sin rapportering, bør den overveje følgende forhold:

1. Målgruppen for rapporteringen - COP er ikke tænkt som en rapportering til Global Compacts sekretariat. Det er tegnestuens omverden, der bør være målgruppe for rapporten. Dvs. bygherrer, partnere, konkurrenter, medarbejdere, potentielle medarbejdere, offentligheden bredt forstået mv. Tegnestuen skal gøre sig klart, hvem den først og fremmest henvender sig til for at kunne kommunikere så præcist som muligt.

2. Fokus - Dernæst skal tegnstuen overveje, inden for hvilke områder af tegnestuens arbejde at principperne er væsentlige. Global Compact rapportering handler om at beskrive, hvad tegnestuen gør, der særligt understøtter principperne, og hvad tegnestuen gør for ikke at komme i konflikt med principperne. Det er vigtigt at fokusere rapporteringen på områder, hvor tegnestuen særligt understøtter principperne, og hvor tegnestuen håndterer mulige risici. Fokus kan f.eks. omfatte:

• Hvis tegnestuen arbejder med miljø- og klimaudfordringer i sit byggeri, er det oplagt at fokusere på dette område, fordi tegnestuen her bidrager aktivt til Global Compacts principper
• Hvis tegnestuen er involveret i projekter, hvor der bruges materialer fra områder, hvor børnearbejde og dårlige arbejdsforhold er gældende, er det oplagt at overveje, om tegnestuen skal kommunikere, hvordan dette tackles
• Hvis tegnestuen arbejder i lande og for bygherrer, der ikke understøtter menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, eller hvor der findes korruption, bør tegnestuen overveje, om den bør kommunikere, hvordan dette tackles.

Når tegnestuen kommunikerer sin COP, forpligter den sig til at behandle alle fire områder: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Hvis et eller flere områder IKKE er relevante i forbindelse med tegnestuens arbejde, kan man nøjes med at forklare, hvorfor områderne ikke er relevante.

3.  Krav til COP - I 2011 har Global Compact besluttet nogle nye retningslinjer for rapportering. Den nye politik er beskrevet enkelt og forståeligt på en side som kan læses her. En Global Compact rapport indebærer:

• En indledning, hvor den administrerende direktør bekræfter ønsket om at arbejde efter Global Compacts 10 principper
• En gennemgang af det arbejde, der har fundet sted det forgangne år inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, samt hvad tegnestuen overvejer at sætte i gang
• Kvantificerbare mål. Rapporten skal indeholde tal, der beskriver og underbygger, hvad der er opnået, og hvad man ønsker at opnå.

Der er ikke krav om, hvordan en rapport til Global Compact skal se ud.

Hvis man har brug for inspiration til, hvilke spørgsmål der er relevante at overveje i forbindelse med rapporten, kan man få dette gennem en række forskellige vejledninger/links. Blandt de bedste er:

• Global Compact Self Assessment Tool, der gennemgår en række relevante spørgsmål i forbindelse med de 10 principper
• CSR kompasset, der fokuserer på leverandørstyring, og som nogen måske allerede er fortrolige med
• ISO 26000, der er ISO-systemets CSR-vejledning. Hvis man i forvejen er fortrolig med ISO-systemet, kan dette redskab bruges med fordel
• GRI (Global Reporting Initiative), det største internationale rapporteringsinitiativ, har særligt fokus på koblingen mellem forretning og bæredygtighed/ansvar. De har udarbejdet en særlig skabelon for Global Compact rapportering: Making The Connection – Using GRI's G3 Guidelines for the COP.
  

De forskellige vejledninger har hver deres styrker og bør, når man starter med at rapportere til Global Compact, kun bruges til inspiration og ikke som udgangspunkt for en slavisk gennemgang.

Det vigtigste i Global Compact rapporteringen er at rette kommunikationen mod tegnestuens kunder, medarbejdere, partnere, offentligheden mv. og ikke mod Global Compact som institution. Global Compact skal ses som et udstillingsvindue for virksomheder, der bekender sig til de 10 principper, og som ønsker at kommunikere åbent til omverdenen om, hvordan de er med til at understøtte en social og miljømæssig bæredygtig udvikling.

4.  Praktik - COP skal skrives hver 12. måned og overføres til Global Compacts hjemmeside i PDF format. Hvis rapporteringen kun findes i hjemmesidetekst, kan der henvises med links til tegnestuens hjemmeside. Hvis man ikke møder kravene til rapportering hver 12. måned, angiver Global Compact, at tegnestuen er ”non-communcating”. Tegnestuer, der er blevet medlemmer før 1. juli 2009, har 24 måneder til deres første COP skal være offentliggjort. Hvis en COP er ufuldstændig, har tegnestuen 12 måneder fra offentliggørelsen til at opdatere en ny COP, der lever op til kravene. Hvis en tegnestue undlader at kommunikere sin COP yderligere et år efter, at status er ”non-communicating”, bliver tegnestuen afvist som medlem af Global Compact. Er man først afvist, må tegnestuen ansøge på ny, hvis der ønskes medlemskab.

5. Fremgangsmåde og eksempler

  Præsentation fra DANSKE ARKs workshop, der giver konkret vejledning i, hvordan en COP kan bygges op kan hentes her

  Eksempler på effektiv kommunikation i COP kan hentes her.