Rådgiveren kan i Bilag A ( hentes på dansk her og på englsk her) udføre en screening af et givent projekts miljøpåvirkninger med det formål at stedfæste de områder, hvor der typisk vil være miljøspørgsmål at tage stilling til, vurderet i forhold til bygværkets lokalisering, form og funktion, samt teknik og materialer.

Screeningen udføres for at belyse relevante risici ved projektet så hurtigt som muligt, således at disse kan forebygges og afværges bedst muligt gennem projektforløbet. Screeningen kan eventuelt omfatte et forslag til prioritering af miljøindsatsen. Fordi opgavens løsning på det indledende stadium stadig er åben, vil screeningen få stor betydning for det videre forløb og kan med fordel ligge til grund for den første koncipering i projektforløbet.

Arbejdet foretages i den fase, der traditionelt i ABR89 betegnes som ’Programfasen’, der tilsvarer CEN/TC 395 ’Initiation’ og IDM based on GPP ’Conception’/’Outline feasability’. Screening og prioritering bør evalueres og eventuelt opdateres igennem hele byggesagen (f.eks. også under valget af en given bygningsdel i hovedprojektfasen).

Aftale

Screeningen vil bidrage til at identificere byggesagens hovedforudsætninger for så vidt bæredygtighed og har betydning for aftaleforholdene mellem bygherre og rådgivere. Screeningen giver mulighed for at vurdere projektets kompleksitet, herunder omfanget af indsatsområder og ambitionsniveau for hhv. dokumentation og kvalitet af den bæredygtige projektering, idet bæredygtig projektering kan gennemføres i forskellige dimensioner, på forskellige niveauer.

• Ift. bygningens kompleksitet
• Ift. omfang, defineret som dokumentationsniveau
• Ift. kvalitet, defineret som ambitionsniveau
• f.eks. BR-krav, indeklimakrav, tilgængelighedskrav.

En fælles beslutning om disse tre dimensioner danner grundlag for aftalen og for etableringen af en miljøplan vha. Bilag B. Bilag C er en liste over mulige indsatsområder, som kan anvendes til at kvalificere drøftelserne heraf.

Afhængig af målsætning og bygningskompleksitet kan dele af eller alle områder udføres i forskellige kvalitet, med forskelligt dokumentationsniveau. For at skabe rum for denne flerdimensionalitet er metoden struktureret således:

Bygningens kompleksitet

Bæredygtig projektering af superhospitaler kan have en ganske anderledes karakter end bæredygtig projektering af et enfamiliehus. Bæredygtig projektering skal derfor hænge sammen med bygningens/bygningskompleksets funktion og størrelse. Allerede i screeningen bør dette tages i agt, i drøftelsen og prioriteringen af indsatsområder.

Dokumentationsniveau

Miljørigtig projektering kan udføres på forskellige niveauer. For overskuelighedens skyld er her defineret tre niveauer for dokumentation. Valg af dokumentationsniveau er et udtryk for hvor grundigt man ønsker at dokumentere miljøforholdene i en projekteringsproces. Valg af dokumentationsniveau er ikke et udtryk for hvor bæredygtigt det færdige byggeri vil blive.

De tre niveauer er rådgiverens redskab til identifikation af bygherrens miljøpolitik og ambitionsniveau og anvendes til at fastsætte omfanget af dokumentation for gennemført miljørigtig projektering, idet alle tre niveauer sigter mod at nedbringe et byggeris miljøpåvirkninger, men kravet til omfanget af undersøgelser og dokumentation er forskelligt.

Grundlæggende niveau angiver et ambitionsniveau for dokumentation som på basis af gældende lovgivning, dvs. BR10 og markedssituation fokuserer på optimering af anlægs- og driftsudgifter på kort eller mellemlangt sigt, primært ift. energiforbrug, indeklima og tilgængelighed, sekundært ift. materiale- og vandforbrug. Grundlæggende niveau angiver et relativt generelt lavt dokumentationsniveau for miljøforhold, beroende på summarisk kortlægning og eventuelle standarddokumenter, der tilpasses det specifikke byggeri.

Udvidet niveau angiver et ambitionsniveau for dokumentation, som i tillæg til ovenstående kalkulerer med forventede skærpelser af lovgivning, f.eks. i form af progressive miljøafgifter på energi, indeklima, tilgængelighed, vand, affald, farlige stoffer mv. Der kan foretages totaløkonomiske beregninger og miljøvurdering af den givne byggesag ved hjælp af standardiserede checklister. De miljømæssige forhold under udførelse og senere bortskaffelse underkastes også skærpet opmærksomhed med henblik på minimering af spild og forurening. Der gennemføres livscyklusvurderinger på bygnings- og bygningsdelsniveau. Livscyklusvurdering betegner et bud på livscyklusforhold, baseret på tilgængelige data - en indsamling af information om og vurdering af et bygværks eller dets bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i hele dets livsforløb fra råstof indvinding til bortskaffelse. Udvidet niveau angiver et mere præcist dokumentationsniveau end niveau 1.

Forkromet niveau angiver et ambitionsniveau for bæredygtig projektering, som inddrager alle de miljøpåvirkninger, som byggeriet giver anledning til i alle led, fra udvinding af råstoffer og produktion af bygningsdele over udførelse og drift til nedrivning og bortskaffelse. Der kan gennemføres totaløkonomiske beregninger og livscyklusanalyser. For at opnå denne tilbundsgående indsigt i de miljømæssige konsekvenser af bygværket stilles der store krav til dokumentationen af de valg der foretages igennem hele projekteringen, således at disse f.eks. kan anvendes til certificering, og der kræves således en betydelig ekstra indsats fra bygherrens rådgivere. Denne omhyggelige research fra rådgiverne må samtidig modsvares af stor fordomsfrihed og fleksibilitet hos bygherren. F.eks. kan man på dette niveau af miljømæssigt engagement forestille sig, at valget af byggegrund må revurderes, da den foreslåede beliggenhed i sig selv får hele miljøregnskabet til at vælte. Det færdige bygværk vil på den anden side fremstå som 'det gode eksempel', ikke bare på nationalt men på internationalt plan, og bidrage til den dyrebare erfaringsopsamling indenfor området af miljørigtigt byggeri. Forkromet niveau angiver det mest præcise og pålidelige dokumentationsniveau for bæredygtig projektering.

Kvalitet

Bæredygtig projektering kan udføres mhp. at tilgodese bygherrens eventuelle politik på bæredygtighedsområdet, på flere forskellige kvalitetsniveauer, mhp. graden af bæredygtighed i sammenhæng med arkitektonisk kvalitet.  Afhængigt af prioriterede indsatsområder kan bygherren nære ønske om forhøjet kvalitetsniveau på hele projektet eller på delområder af projektet.

For overblikkets skyld vises fire forslag, der kan danne udgangspunkt for definition af kvalitetsniveauer:

ALPHA	BR2010 Indeklimaklasse A Tilgængelighedsklasse C
BETA	BR2015/PASSIVHUS ELLER TILSVARENDE Indeklimastandard A-A+ Tilgængelighedsklasse C-B
GAMMA	BR2020 Indeklimastandard A+-A++ Tilgængelighedsklasse B-A
DELTA	Zero-energy building Indeklimastandard A++ Tilgængelighedsklasse A

De fire niveauer er beskrevet ud fra de felter, hvor der i dag findes konkret dansk lovgivning.

ALPHA

Betegner et kvalitetsniveau for bæredygtig projektering, der overholder gældende lovgivning, men ikke går over.

BETA

Betegner et kvalitetsniveau for bæredygtig projektering, der sigter mod opfyldelse af den frivillige lavenergiklasse, der er beskrevet i BR10, opfyldelse af indeklimakrav i h.t. kommende indeklimastandard, der er bedre end lovgivning (A), samt tilgængelighedsklasse, bedre end lovgivning (C).

GAMMA

Betegner et kvalitetsniveau for bæredygtig projektering, der sigter mod opfyldelse af den frivillige lavenergiklasse, der er er under debat, og som forventes at komme i 2011, og som er bedre end LE 2015, opfyldelse af indeklimakrav iht. kommende indeklimastandard, der er endnu bedre end lovgivning (A+), samt tilgængelighedsklasse, bedre end lovgivning (B).

DELTA

Betegner et kvalitetsniveau for bæredygtig projektering, der sigter mod opfyldelse af den frivillige lavenergiklasse, der drøftes i forbindelse med at imødekomme Energidirektivets ambitioner om Nearly zero, opfyldelse af indeklimakrav i h.t. kommende indeklimastandard, der er endnu bedre end lovgivning (A++), samt tilgængelighedsklasse, bedre end lovgivning (A).

Kvalitetsniveauer kan yderligere skærpes gennem ambitionsniveauer for områder, hvor der ikke i dag er entydig lovgivning i Danmark, f.eks. minimering af C02 udledning, vandbesparelser, materialer (f.eks. indeklimamærkning, miljødeklaration, Cradle2Cradle o.lign.), affald, byggepladsforhold, drift og vedligeholdelse, samt optimering af projekteringsprocessen som sådan (f.eks. integreret energidesign).

Endvidere kan kvalitetsniveau defineres gennem målsætninger om at projektere bygninger, der kan certificeres i f.t. DGNB (bronze, sølv, guld) eller andre niveaudelte certificeringssystemer.

Kvalitetsniveau kan hænge nøje sammen med enten bygherres, interessenter eller rådgivers ambitionsniveau eller endnu bedre sammenfaldende ambitionsniveau på bærdygtighedsområdet

Det understreges, at den endelige afvejning mellem kompleksitet, dokumentationsniveau og kvalitetsniveau på hel- og delområder foretages i samarbejde mellem bygherre og rådgiver på baggrund af en screening (bilag A) og miljøplanen (bilag B) tilpasses dertil.

Der er bl.a. vist eksempler på anvendelse af disse to anvisninger her.