Det er afgørende, at aktiviteterne vedr. integration af bæredygtighed planlægges parallelt med og integreret i projektets øvrige aktiviteter, efter at omfanget er aftalt med bygherren.

Alle aktiviteter registreres i bilag B ( på dansk Plan, paradigme og her på engelsk), fra det øjeblik projekteringen igangsættes, både for så vidt planlægning som udførelse. Planen beskriver i dybden, hvilke miljømæssige aktiviteter vedr. indsatsområderne, der skal udføres i projektets enkelte faser, hvem der har ansvar for hvad, og hvordan miljøindsatsen dokumenteres, hvordan arbejdet er organiseret og bemandet, tidsplan (miljøaktiviteterne indarbejdes i projektets overordnede tidsplan) mm.

Igennem ’Projekteringsfasen’ iflg. ABR89, tilsvarende CEN/TC 395 ’Developed design / technical design / detailed engineering’ og IDM based on GPP ’Coordinated design / Product information’ tjekker projektteamet løbende i Bilag B, om de valgte virkemidler/strategier opfylder målsætningerne og bliver indarbejdet i projektet efter forskrifterne, i en detaljeringsgrad og stigende kompleksitet, der fuldstændigt følger gængs projektering. Bilag B kommer derved til at udgøre en ’logbog’ over den bæredygtige projektering.

Planen revideres og opdateres løbende i hele projekteringsprocessen. Undersøgelserne af virkemidler kan betyde, at miljømålsætninger må revurderes. Bygherren skal derfor løbende godkende valg og fravalg af virkemidler.

Ved faseafslutninger bør det miljøfaglige arbejde altid underkastes en miljøgranskning, tilsvarende eller integreret i den granskning, som rådgiveren foretager i forbindelse med øvrig kvalitetssikring, tilpasset niveau og fase. Granskningen planlægges med henblik på at fastslå, om de opstillede miljøkrav indfries, og i den sammenhæng beskrive, hvad der i særlig grad skal fokuseres på i den pågældende granskningsfase. Foretages der audit (intern/ekstern), skal fokus være på, om der er sammenhæng mellem de oplistede mål, de valgte virkemidler og det foreliggende projektmateriale.

Ved projektets afslutning fremstår planen, Bilag B, som en logbog over den bæredygtige projektering, beskrivende de virkemidler, der er indarbejdet i projektet, samt hvilke andre virkemidler, der har været undersøgt, og hvorfor de er blevet fravalgt.

I ’Udførelsesfasen’, tilsvarende CEN/TC 395 ’Execution’ og IDM based on GPP ’Construction’ skal projekteringsledelse sikre, at beslutningerne i Bilag B effektueres i det konkrete byggeri, og at det, hvis de ikke gør, dokumenteres i opdatering af Bilag B.

Indhold

Bilag B er en matrix, der vandret beskriver en række aktiviteter og lodret beskriver de områder af en byggeproces, hvor der kan lægges en indsats.

Matrixen kan tilpasses den aktuelle case, dvs. at listen over aktiviteter kan indskrænkes, udvides eller ændres, afhængigt af aftale, ligesom listen over indsatsområder kan indskrænkes, udvides eller ændres, afhængigt af aftale

Miljøplanen omfatter en række aspekter af bæredygtig projektering – Målsætning / skala / design og arkitektur / livscyklus / økonomi / ansvar / tidspunkt / beslutnings- og realiseringsniveau / vurderingsmetode / dokumentation.

Målsætning - Bygherrens målsætning og niveau
I kolonnen ‘Målsætning’ markeres bygherrens mål på en række miljøområder. Bygherrens vilje på miljøområdet er helt afgørende for om den bæredygtige intention lykkes.

Bygherrens mål kan have forskellige udtryk:

• Miljøpolitik udtrykker de overordnede miljøstrategier - intentioner og principper på miljøområdet - den miljøprofil samt det image, der ønskes. Desuden udpeges den konkrete retning for de områder, der skal fokuseres på.
  
• Miljømålsætninger beskriver overordnede hensigter og principper samt bredt formulerede krav til miljøpåvirkninger og deraf følgende effekter I projektets livscyklus.
  
• Miljømål konkretiserer de miljøpolitiske målsætninger for de prioriterede miljøpåvirkninger i form af målbare eller verificerbare funktionskrav.

Rådgiveren skal gøre sig klart på hvilket niveau man befinder sig og medvirke til at konkretisere målene så meget som muligt for at sikre et professionelt udkomme af den miljørigtige projektering.  Forskellige evalueringsordninger for bæredygtigt byggeri er væsentlige skridt I denne retning, f.eks. DGNB, BREEAM, LEED etc. etc.

Niveau

Nærværende miljøplan giver som udgangspunkt mulighed for at agere på et standardniveau (alpha) og I f.t. stigende ambitionsniveau på tre niveauer (beta, gamma, delta). Beta, gamma og delta niveauer er eksempler og kan udvides eller indskrænkes, f.eks. hvis ambitionsniveauet omfatter Cradle2Cradle eller lignende særlige målsætninger. Tilpasning af bilag B I forhold hertil afgøres mellem projektets parter.

Skala

Betegnelsen ’skala’ vedrører størrelsesordenen af det projekt, der skal projekteres, f.eks. plan, bygning, bygningskomponent eller materiale. Strategi og prioritering er afhængig af skalaforholdet for det, der skal designes.

Design og arkitektur

Strategi, virkemidler og værdi. Erfaringerne omkring bæredygtigt byggeri viser os, at de streger, der slås meget tidligt i en designproces, er de allermest afgørende for, om det lykkes at skabe bygninger, der er både god og optimeret arkitektur – dette er gældende over hele kloden og i hvilken som helst klimatisk og geografisk sammenhæng.

Derfor er det altafgørende for kvaliteten af bæredygtigt byggeri, at der lægges en god strategi for at få det optimale samspil mellem bygning og klima/geografi/kultur på det givne sted for bygningen.

F.eks. kan et byggeri udformes, herunder placering af vinduer, så kunstig belysning kan undværes i dagtimerne. Strategier kan f.eks. være: store vinduesarealer (bør etableres med solafskærmning mod syd, øst og vest, afhængig af bygværkets funktion) med stor dagslysfaktor / Ovenlys / Lysgårde, dvs. uderum eller glasoverdækkede atrier, som er integreret i bygningen / små rumdybder, således at lyset har mulighed for at trænge langt ind i bygningens rum / lyse overflader, således, at lyset kan spredes i rummet / højtsiddende vinduer, der kaster lyset langt ind i rummet / lysskakte, som fordeler lys til de indeliggende rum uden vinduer / reflekterende ”lyshylder” udenfor eller indenfor vinduerne / spejlbassiner, der reflekterer lyset / placering og udformning af byggeriet under hensyntagen til skygge fra/på andre bebyggelser/ Intelligent lysstyring

I kolonnen Strategi, virkemidler og værdi markeres strategier og virkemidler og deres arkitektoniske betydning og/eller konsekvens, samt hvilken værdi de tilfører byggeriet.

Effekt

Effekten af en strategi kan være forskellig – nogle gange kan der høstes lavt hængende frugter, andre gange opnås der ikke noget særligt.

Et eksempel på en lavt hængende frugt med stor miljømæssig effekt er f.eks. udformningen af den foldede tagkonstruktion på den integrerede institution Solhuset i Hørsholm, der er tegnet af CCO. Sammenhængen mellem solorientering, planudlæg, aktiv solenergi og grønne tage er et eksempel på en sammentænkning af flere forskellige strategier, der i en hybrid løsning, hvor alle parametre spiller sammen, baner vejen for en stor miljøgevinst.

I kolonnen Effekt markeres hvorvidt den påtænkte strategi har en stor effekt/værdi for miljøet og arkitekturen i sammenhæng.

Livscyklus

Et byggeris miljøbelastning har forskellige betydning i forskellige dele af dets levetid. På samme måde har dets delelementers miljøbelastning forskellig betydning i forskellige dele af dets levetid. I kolonnen Livscyklus kan det registreres hvor en miljøindsats på et givent område har størst betydning i et byggeris tilblivelses- og levetid.

Økonomi

Meromkostninger forbundet med investering i og drift af energi- og miljøteknologi i byggeri forhindrer ofte bæredygtige strategier i at blive gennemført. Ligeledes kan et ensidig fokus på anlægsøkonomi betyde, at driftsmæssige fordele knyttet til bæredygtigt byggeri ikke prioriteres højt nok. Registrering i denne kolonne åbner mulighed for overordnet at vurdere om en strategi forventes at være energineutral eller måske oveni købet plus på langt sigt, om end der er høje anlægsomkostninger, eller om en strategi er uforholdsmæssigt kostbar i driften, sat i f.t. anlægsomkostninger. Markering i kolonnen Økonomi giver tillige mulighed for at vurdere om lavt hængende frugter i forbindelse med en strategis effekt kan have betydning for et projekts totaløkonomi.

Ansvar

Her markeres om ansvaret for gennemførelse af strategien og dokumentationen herfor ligger hos arkitekt, ingeniører eller andre rådgivere, eller om ansvaret tages i samarbejde, pegende hen på hvilke beslutninger der skal tages hvornår, for at strategien kan blive en del af projektet.

Tidspunkt

Her markeres hvor i processen den primære indsats for så vidt strategien skal lægges.

Beslutnings- og realiseringsniveau
Gennemførelsen af en strategi omfatter, at strategien analyseres og testes, før den implementeres. I denne kolonne registreres hvilke analyser der gennemføres og ligger til grund for et til- eller fravalg af en strategi.

Vurderingsmetode

I denne kolonne, som hænger sammen med den forrige kolonne, markeres hvordan analyser og vurderinger foretages og efter hvilken metode, f.eks. visualiseringer, beregninger, modeller, estimater. Vurderingsmetoderne tager afsæt i hvilket dokumentationsniveau for den bæredygtige projektering, der er besluttet.

Dokumentation

I denne kolonne, som hænger sammen med den forrige kolonne, markeres hvad der foreligger af dokumentation for til eller fravalg af en given strategi. Karakteren af dokumentation tager afsæt i hvilket dokumentationsniveau for den bæredygtige projektering, der er besluttet.

Her er bl.a. vist eksempler på anvendelse af disse to anvisninger.